The Glamour is Back. Efter et par triste år, hvor verden sad i isolation, er vi endelig ved at være tilbage. Væk er de grimme kulisser fra katastrofeåret, da Thomas Vinterberg modtog sin pris i noget, der lignede en gymnastiksal. Nu taler de toneangivende modeeksperter om store kjoler, vildt hård, fantastiske farver. Pailletter, kraver og masser af nøgen hud.
Det gælder både kvinder og mænd, der tager stadig flere chancer, når de skal udvælge deres tøj. Der er også lagt op til en stor fest på scenen, hvor Rihanna heller ikke denne aften holder barsel, men optræder med den sang, der blev skrevet til »Black Panther: Wakanda Forever«.

For år tilbage var det helt normalt, at en enkelt film ryddede hele bordet. Tænk »Titanic«, der modtog 11 priser og fik instruktøren James Cameron til at udråbe et passende »I am the king of the world« i 1998. Siden har tendensen været en anden. Årets bedste film får ikke nødvendigvis mere end et par priser med hjem – ud over hovedprisen. Det gør feltet bredere og mere overraskende. Men i år står den udsyrede sci-fi film »Everything Everywhere All at Once« til at rydde næsten hele bordet. Filmen rammer bredt og samtidig er den hjulpet af en stigende opmærksomhed på Hollywoods asiatiske mindretal, der længe har kæmpet for roller og anerkendelse. En af dem, Ku Hye Quan, havde helt droppet sin filmkarriere. Nu er han tilbage med en nominering for bedste mandlige birolle.

Får danskerne en pris? Der er tre muligheder i år fordelt over kategorierne »bedste kortfilm«, bedste dokumentar« og »bedste klip«. Trods tre flotte præstationer er ingen af dem tippet til at hive et trofæ med hjem. Kategorien for kortfilm er domineret af Disneys bud, en smuk fortælling fra et børnehjem med masser af latter og glade børn. Dokumentarfilmskategorien indeholder den bredt anerkendte dokumentar »Navalny«, hvori den russiske systemkritiker sætter sig for at opklare, hvem der forsøgte at slå ham ihjel, og i kategorien for bedste klip er både »Everything Everywhere All at Once« og »Elvis« mere dristige kandidater end den stilfærdige »The Banshees of Inisherin«. Men danskerne er med – igen. Faktisk er vi på en femteplads over de nationer, der har haft flest nominerede uden for USA. Italienerne topper listen, hvilket de kan takke instruktøren Federico Fellini for.

Sidste års Oscar-fest markerede det første år, en skuespillerpris blev givet til en nonbinær, og det tredje år en kvinde fik en pris som bedste instruktør. Alligevel var det hverken Ariana DeBose eller Jane Champion, der blev talt om. »Slap-gate«-episoden, hvor Will Smith stak komikeren Chris Rock en lussing som tak for en dårlig joke om Smiths hustru, blev årets største udråbstegn. Episoden udløste en kæmpe debat om maskulinitetskultur og fik akademiet til at bandlyse Will Smith fra de næste ti prisfester. Derudover har akademiet hyret et hold af såkaldte »sikkerhedseksperter«, der skal sørge for, at alt forløber efter planen på søndag – og at alt bliver håndteret, hvis det ikke gør. Det kan blive det store samtaleemne mandag morgen.

Apropos seertal, så er Oscar-prisen ikke den eneste pris, der mister seere. Især de unge fravælger i stigende grad at se stjernerne modtage hæder, uanset om den hedder Grammy, Golden Globe eller Oscar. Kigger man nærmere på Oscars, ser det ud til, at folk fravælger festen, hvis der er for mange film, de ikke har set. I 1998 og 2004, da »Titanic« og »Lord of the Rings: The Return of the King« fik prisen som bedste film, var der pludselig masser af seere. Den udregning har også fået akademiet til at tænke sig om, og i år er blockbusters som »Avatar: The Weight of Water« og »TopGun: Maverick« blandt de nominerede. Spørgsmålet er om det kan slå publikumsfavoritten »Everything Everywhere All at Once« og svenske »Triangle of Sadness«, der er set af så få amerikanere, at showets vært har udtalt, at han troede, at titlen var navnet på en pizza slize.