6 stjerner: Film om Holocaust insisterer på at skildre naziofficeren som et menneske

AOK
Skærm
Anmeldelse

»Persiske lektioner« fortæller med fornemt filmsprog om den jødiske fange, der opfandt et sprog for at overleve i kz-lejren. Det er en film, der på smukkeste måde og uden banaliteter fortæller om menneskelig fornedrelse og storhed.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Persiske lektioner« fortæller atter en Holocaust-historie. Når jeg skriver »atter«, er det, fordi der efterhånden er mange Holocaust-film, og fordi nye film og bøger om nazisternes og deres medskyldiges folkemord stadig udsendes og stadig optager vore sind. Og ikke uden grund, for tragedien, der foregik i det civiliserede Europa, er en stadig påmindelse om, at barbariet altid lurer. Men hvordan berette en ny historie, der ikke hviler på en fortælling om de onde nazister og de uskyldige ofre, uden at forvrænge historien eller mindske tragedien?

Den ukrainsk-amerikanske Instruktør Vadim Perelman, der tidligere gjorde sig bemærket med filmen »House of Sand and Fog« (2003), og som selv er jøde, har med »Persiske lektioner« formået at forløse emnet på fornem vis.

Historien, som filmen påstår hviler på virkelige hændelser, hvad den nu ikke gør, fortæller om den unge belgiske jøde Gilles, der i 1942 sammen med andre jøder bliver bragt til en henrettelsesplads for at blive skudt. Han påstår overfor SS-folk, at han ikke er jøde, men perser. Heldet vil, at en officer ved navn Klaus Koch i den nærliggende kz-lejr søger efter en perser for at få lært persisk og har udlovet en dusør til soldaterne, hvis de kan bringe ham en sådan. Soldaterne skåner derfor Gilles' liv og bringer ham til officeren. Problemet er blot, at Gilles ikke kan et ord persisk (farsi) og opdigter et nyt sprog baseret på sine medfangers navne, som han lærer udenad, når han uddeler mad til dem.

Fangen spilles forrygende, med neddæmpet fortvivlelse og desperation, af argentinske Nahuel Pérez Biscayart, men scenerne stjæles i høj grad af den tyske officer Klaus Koch, der vil lære persisk. Han vil til Teheran, efter tyskerne har vundet krigen, fordi han har en bror i Iran. Officeren spilles af tyske Lars Eidinger, som man har set som lidt af en djævel i tv-serien »Babylon Berlin«. Her spiller han først en følelseskold nazist, men siden åbner han op for hele sanseregistret og får figuren til at blive et levende menneske langt fra klichéer.

Instruktør på næsten umulig opgave

Vadim Perelman har stillet sig selv den næsten umulige opgave at skildre både de jødiske fangers liv og kz-lejrens mandskab, der består af et kommandantskab, SS-soldater og kvindelige medarbejdere i blandt andet det køkken, hvor Gilles er sat til at arbejde. Filmen skildrer jalousi og magtkampe mellem disse mennesker, hvor Gilles bliver en del af spillet, og hvor en hævngerrig SS-soldat, Max, spillet af Jonas May, sværger at myrde Gilles.

Man kunne frygte, at Vadim Perelman i forsøget på at skildre naziofficeren som et menneske og nazisternes meget almenmenneskelige relationer, selv under disse absurde forhold, kunne lede til at banalisering af ondskaben og en for mild skildring af nazisterne. Men det sker ikke, for Perelman holder tungen lige i munden i balancegangen mellem at skildre ondskaben, som vi alle har i os, og så den specielle umenneskeliggørelse, som både nazister og kommunister udøvede i deres tilintetgørelse og fornedrelse af mennesker.

Mens tyskernes relationer skildres overbevisende og grundigt, er skildringen af de jødiske fanger mere sparsomt doceret. Kun da et italiensk brødrepar dukker op i lejren og får betydning for Gilles' skæbne, får fangernes karakter mere indhold. Man kan mene, at der er en svaghed ved filmen, at der ikke er mere indføling med de jødiske fanger og spillet imellem dem, men afslutningen løser op for denne mangel.

Spændingen fastholdes hele filmen igennem. Vil Gilles have held til at fastholde løgnen om det persiske sprog, som han selv har opfundet, eller vil Klaus Koch afsløre ham? Og vil Gilles undgå de jævnlige deportationer til dødslejren? Eller vil den morderiske SS-soldat Max afsløre det hele og myrde Gilles eller angive Klaus Koch, da Koch efterhånden udvikler et stadig mere intimt forhold til sin fange?

Filmens centrale budskab er, at nazisterne myrdede de jødiske fanger og forsøgte at slette alle spor efter deres ugerninger. Men Gilles husker navnene på fangerne, for han opfandt et sprog, hvor han brugte jødernes navne til at opfinde persiske ord. Og det er det eneste, vi kan gøre, nemlig at huske navnene og mindes ofrene, hvilket denne film gør på smukkeste vis.

Titel: Persiske Lektioner Instruktør: Vadim Perelman Skuespillere: Nahuel Pèrez Biscayart, Lars Eidinger, Jonas Nay, Leonie Benesch og blandt andet Alexander Beyer. Længde: 127 minutter Produktionsland: Belarus, Rusland og Tyskland.