6 film du kan se med hele familien i efterårsferien

Uge 42 betyder efterårsferie for de fleste skolebørn. Her er en guide til en række gode film for hele familien.

 
Se traileren til »Rød«. Video: Disney Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er efterårsferie for mange familier, og der er dermed ekstra tid og plads til hygge i sofaen. Hvad enten du er til animation eller en dansk klassiker genfortalt, så er der masser af tid til at samles om en god film.

Her guider Berlingskes anmeldere til en række film, der sørger for den gode stemning til hele familien.

1

En nuttet klon af Michelin-manden og Chewbacca

I »Robotbror« møder vi 11-årige Alberte, der har et problem. Alle har deres egen robot, mens Alberte har en oldgammel model, Robbi, der mest ligner en nuttet klon af Michelin-manden og Chewbacca fra »Star Wars«.

Det lyder måske som noget, du har set før i for eksempel »Big Hero 6« eller »Ron – virker næsten altid«, men dette danske bud har sin egen charme og en helt anden retning.

Det vil være synd at afsløre for meget af handlingen, men den er faktisk ganske spændende og til tider ret morsom – mest i kraft af den lallemuntre robot Robbi (med stemme af Lars Brygmann), der i Albertes øjne er superakavet og også har noget vrøvl med sin autocorrect, så han siger ting som: »Du trænger vist til en lammer« i stedet for »krammer«. Det er ikke verdens mest avancerede komiske greb, men det fungerer.

Læs hele anmeldelsen her.

2

Mere actionkomedie end familiehygge

Det er hele 30 år siden, at Ragner Grasten søsatte sin familieserie om familien Krumborg som et renhjertet forsøg på at genoplive stemningen fra de gamle »Far til fire«-film. I mellemtiden er universet kommet op på hele seks film.

Den seneste i rækken er mere actionkomedie end familiehygge. Krumme og hans kammerat Tom skal afsløre to diamanttyve, der vil stjæle Anastasias diamant fra Nationalmuseet og sælge den til russerne. Tyvene Tina og Jeff spilles af Ditte Hansen og Dejan Cukic, men ellers er meget, som man kender det fra de forrige film.

Den sure underbos, fru Olsens, lysekrone er stadig i fare for at styrte ned, og hun hundser stadig rundt med boligkompleksets fordrukne vicevært, Svendsen (Jacob Haugaard). I den forstand er filmen i lange træk en ordentlig omgang nostalgi til både børn og bedsteforældre, lavet med kærlighed til det oprindelige univers.

Læs hele anmeldelsen her.

3

Hjerteknuser af den gammeldags slags

Det er en lille hjerteknuser af den gammeldags slags, der er kommet ud af tegnefilmversionen af Peter Frödins og Line Knutzons børnebog, »Lille Allan – Den menneskelige antenne«.

Da Lille Allans forældre bliver skilt, er han er tvunget til at flytte til en helt ny by med sin kærlige, men distræte far. Herefter bliver det socialrealistiske sat godt og grundigt på standby til fordel for en rablende skør handling.

De voksne seere vil nok studse lidt over det grimme sprog, hvor der flittigt bliver sagt pis og røvhul, men til gengæld vil de kunne glæde sig over små indlagte jokes, som at det er Søren Ryge, der mumlende fortæller om sin køkkenhave, hver gang et fjernsyn bliver tændt.

Læs hele anmeldelsen her.

4

Intet stopper Anders Matthesen og hans ninja.

Knap en million biografbilletter blev der solgt til den flabede plys-dræber, hvis sylespidse replikker rummer både sandheder og moralske domme. Det er kun anden gang, at en dansk spillefilm har formået at sælge 900.000 biografbilletter i over tre årtier. Første gang var den første omgang af »Ternet Ninja«.

Filmens hovedperson, den smalskuldrede skoledreng Aske, er nu en stor skoledreng, der føler sig lidt alene. Hans udkårne, Jessica, har for travlt med at jagte bad boys til at svare telefonen, og i stedet er Aske tvangsindlagt til at høre stedfar Jørns evige rablerier om hans nyopfundne afføringsapp.

Vi er med andre ord tilbage i samme univers som »Ternet Ninja«, men både billedside og animation har fået et løft siden den første film. Vigtigst af alt, så er hele universet omkring Ternet Ninja stadig skabt af folk, der tør tro på at deres publikum kan tænke selv. »Ternet Ninja 2« tør sige ting, man selv skal tænke over. Af den grund er der meget at forstå – og endnu mere at grine af – i ninjaen, der ender som årets absolut bedste familiefilm.

Læs hele anmeldelsen her.

5

Vellykket genoplivet klassiker

De seneste par år har Hollywood været vildt optaget af at genoplive tidligere klassikere. Tænk på 80ernes glade gadedrenge fra »Ghostbusters«, der blev indspillet med et rent kvindecast i 2016. Eller tænk på den nye version af »Alene Hjemme«, der fik anmelderne til at krølle sammen i skam.

Resultaterne er sjældent gode, og mange anmeldere mener, at konceptet har en snert af profithungrende gravrøveri over sig. Men det gælder ikke »Ghostbusters: Afterlife«, der formår at være en god film i sin egen ret.

Denne gang har man valgt at sætte børn i de bærende roller, hvilket giver en hyggelig »Stranger Things«-følelse, uden at det virker som en kopi.

Det kan faktisk lade sig gøre at lave et reboot, der giver mening. Og den er virkelig god.

Læs hele anmeldelsen her.

6

Et gennembrud på mange måder

»Rød« fortæller via en nuttet rød panda om generationsopgør, pubertet og menstruation i en asiatisk familie fra Canada.

Selvom vi er kommet meget langt med skildringer af kvinder og kvindelig seksualitet, er det ikke ofte, man ser en film, der går til pubertet med samme legesyge som »Rød«. Tempoet og klipningen er lige så høj som Meilins livslyst, når hun ophøjer boybands til kunst og fantaserer om døgnkioskens 17-årige ekspedient.

»Rød« er på mange måder et gennembrud. Det er første gang, at en kvinde instruerer en Pixar-film, det er den første Pixar-film med udgangspunkt i asiatisk kultur, men først og fremmest er »Rød« en generel historie, der føles privat – og på den måde mimer den fuldstændig sit emne.

Læs hele anmeldelsen her.