Der er en særlig fransk kvalitet ved »Gensyn med Paris«, som er Alice Winocours stilfærdige, emotionelle dissektion af en gruppe mennesker, der har overlevet en massakre. Det understreges selvfølgelig også af, at filmen foregår i Paris og omkring seværdigheder som Eiffeltårnet og Place de la République.
Men det er også instruktørens stædige tro på, at mennesker, ansigter, tanker og dialoger er tilstrækkelige remedier til at holde interessen fanget, der gør den fransk, og som gør mig taknemmelig for, at der stadig bliver vist europæiske film i danske biografer, omend markedet synes vigende. Alice Winocourt har før glimret med den utraditionelle rumfilm »Proxima«, og hovedrolleindehaver Virginie Efira imponerede som blasfemisk nonne i Paul Verhoevens »Benedetta«.
