Sidste omgang i bolig-gyseren

Serie: Ombygning fra a-z Efter ti lange måneder fuld af ubehagelige overraskelser med skimmelsvamp, råd, kyniske forsikringsfolk og uduelige håndværkere, er Julie Vöge og hendes familie nået i mål. Eller næsten da. Der mangler stadig at blive skruet en del rawlplugs i de halmfyldte pudsvægge, men selv i den tidligere svamperede er julestemningen reddet.

De glaserede bordplader er fra Madeamano, skuffeelementerne fra Garde Hvalsøe, emhætten med udvendig motor er fra Trepol, højskabet fra Design by Us, mens nyklassikeren »Norm 69« i papir sørger for en moderne stemning over det lidt Carl Larsson-agtige stilleben i spisesektionen. Fold sammen
Læs mere
»Du kan lige så godt indse, at vi aldrig bliver færdige. Der vil altid være noget i et gammelt hus som det her,« siger Troels og kigger bestemt på sin kone, der for 117 gang på en uge er ved at gå i fødsel over bare at tænke og tale om alle de ufærdige projekter, som kendetegner vores hverdag her tre uger efter indflytning.

»Aldrig færdig. Det er sgu da en falliterklæring,« svarer jeg og mosler ud i regnen, tager fat i en elefanttung dobbeltstige, slæber den halvt rundt om huset og kravler tre meter til vejrs for at gøre kål på mere af al mørtelen og møget, som har klistret sig grundigt fast til vores vinduer.

Troels tør næsten ikke andet end at følge tempotrop og slæber endnu en flyttekasse ned i kælderen for at bære en anden op, der måske, måske ikke, gemmer på vigtige breve fra banken, kedelige fakturaer fra håndværkere og ikke mindst lamper.

To dage senere vågner han med noget, der tangerer en diskusprolaps, mens jeg vågner op af min maniske redebyggerdøs, da en bekymret jordemoder på Riget dikterer fysisk ro, medmindre jeg ligefrem går efter at føde et barn, der endnu ikke helt selv kan trække vejret. Jeg tager hjem og forsøger at slappe af, mens jeg står i sumobryderpositur og tager bad med en alt for kort bruserslange og lukker øjnene, så jeg ikke kan se de tre skuffer, som mangler at blive hængt op, eller bjerget af toiletgrej, som vælter rundt på gulvet.

Nå, i morgen sker der forhåbentlig ting og sager, når tagfirmaet går i krig med at udbedre de mange fejl og mangler, der blandt andet betyder, at vores badeværelsesvindue er blevet ødelagt af fugt, og at regnen ikke løber ned i tagrenderne, men ud på facaden.

Til gengæld ved jeg ikke helt, hvornår soklen på huset bliver pudset op. Måske mureren tror, at vi glemmer dens hakkede udseende, når nu han tilsyneladende har gjort det?

Det er altså langtfra slut med at skulle ringe og rykke håndværkere. Eller slut med at hele tiden at skulle tænke i husbaner frem for at kunne nyde julen, børnene eller sneen, der daler på vores fjernsynsskærm takket være en stueantenne og stadig manglende bredbåndsforbindelse.

Sandsynligvis er vi ikke de sidste mennesker på jorden, der oplever en ombygningssag fra helvede. Derfor vil jeg i dette sidste føljetonafsnit give en vigtig liste videre til dig kære læser, som måske kommer til at gøre et huskøb, der byder på skimmelsvamp, råd, gale konstruktioner, kyniske forsikringsfolk og uduelige håndværkere. Listen skal læses som en personlig notering af, hvad vi skulle og ikke skulle have gjort:

1. Aldrig købt huset.

2. I det mindste have haft en rådgivende ingeniør med ind i huset, før købsaftalen blev underskrevet. Og sammen med ham have insisteret på at pille i tapetet og jorde en kniv ind i træværket på udvalgte steder. Hvis ejeren havde modsat sig undersøgelsen, så skulle vi skynde os ud ad døren.

3. Have hyret en byggerådgiver, der kunne holde hånd i hanke med entreprenør og håndværkere.

4. Kun have ladet håndværkere med et dansk svendebrev komme ind i mit hjem – sorry, men vi har kun været uheldige erfaringer med østeuropæisk arbejdskraft.

5. Kun ladet håndværkere komme ind i mit hjem, som jeg kendte til gennem mindst tre tilfredse kunder, der vel at mærke havde fået udført større opgaver end at få skyllet kloaksystemet igennem eller lavet en træterrasse.

6. Været meget mere direkte og stålsat overfor det forsikringsselskab, hvor vi havde tegnet ejerskifteforsikring. Det vil sige, mere kontant have krævet vores ret, og hvis der var det mindst bøvl, så have insisteret på at tale med chefens chef og med det samme have involveret en boligadvokat (også selv om han koster en formue).

7. Som bygherre og entreprenør på ombygningsprojektet været bedre til at styre håndværkerne i form af kontrakter med dagsbøder, affaldshåndtering og mødetider.

Og så lige en serie råd til, hvornår du aldrig bør binde an med et huskøb, der involverer store ombygningsprojekter:

1. Hvis du ikke har en god økonomisk buffer (den bliver med garanti ædt op).

2. Hvis du ikke er freelancer (byggesagen har mindst krævet min mentale eller fysiske tilstedeværelse 10-20 timer pr. uge i almindelig arbejdstid)

3. Hvis du ikke er supertjekket til at håndtere en murerske, rørtang eller en dyksav.

4. Hvis dit ægteskab vakler.

5. Hvis du er gravid.

6. Hvis du holder af dine børn.

Nu lyder det som om, at vi er dybt deprimerede og ender som to styks »strange fruit hanging« fra træerne i haven. Men lad mig lige slå fast, at trods årets nedslående overraskelser, så er vi kommet helskindet ud på den anden side og nyder endelig at bo i et hus med god plads inde og ude, være tæt på skov og strand, tæt på København, tæt på børnenes skole og børnehave – og ikke mindst tæt på at være tæt på målet.