Sheik giver Chelsea-ejer baghjul

Ejeren af fodboldholdet Chelsea er ikke længere den rigeste klubejer i fodboldens verden.

Foto: Scanpix
Roman Abramovich må se sig slået. Russeren, der ejer fodboldholdet Chelsea, har i en årrække været den rigeste mand i fodboldverdenen, men nu er han blevet overhalet indenom.

I stedet kan Sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan, der ejer Manchester City-fodboldholdet, kalde sig fodboldverdenens rigeste.

Ifølge e24.no er sheiken, der er en del af Abu Dhabis kongefamilie, god for omkring 22 milliarder dollars. Dermed er der et stykke ned til de godt 10 milliarder dollars Abramovich menes at råde over, efter finanskrisen har barberet i omegnen af 35 milliarder dollars af hans formue.

Den russiske Chelsea-ejer er dog ikke kun degraderet til pladsen som den næstrigeste klubejer.

Også den indiske stålkonge Lakshmi Mittal, der ejer Queen Park Rangers, ligger over ham på listen i år med en anslået formue på 18 milliarder dollars, og Abramovich er altså henvist til en plads som den tredjerigeste klubejer.

 
Læs også:

Verdens bedste fodboldklubber

Her er de bedst betalte OL-stjerner

Her er verdens bedst betalte fodboldstjerner