Witherspoon og Kidman er desperate husmødre med mørke hemmeligheder

Filmstjernerne Reese Witherspoon og Nicole Kidman låner den mindre skærm hele deres karisma og kunnen i HBO-serien "Big Little Lies".

Hvem bliver myrdet? Hvem myrder? Det er stadig en gåde i den stjernebesatte HBO-serie "Big Little Lies" med Shailene Woodley, Reese Witherspon og Nicole Kidman. Foto: HBO. Fold sammen
Læs mere

Hvad er det, der er galt med kvinderne i den nye HBO-serie »Big Little Lies«? De har jo tilsyneladende det hele, de fleste af dem. Sådan som de første afsnit af HBOs nye serie i syv dele former sig, så er det nærmest et fuldfedt boligkatalog med den ene eksklusivt indrettede strandvilla efter den anden i den billedskønne luksusboheme-by Monterey og omegn, hvor solnedgangen bader alt i det smukkeste, gyldne, californiske lys. Men hvor det store, dybe Stillehavs blanke overflade også vidner om dulgte hemmeligheder, og hvor den brusende bølgebrænding mod kystlinjens forrevne klipper antyder eksplosive lidenskaber.

For alligevel er de allesammen utilfredse med deres liv. Det gælder den meget talende Madeline (Reese Witherspoon), en kvinde, som tydeligvis har brug for at frelse verden, måske fordi hun har svært ved at få det til at fungere derhjemme med en lidt veg ægtemand, hun har svært ved at føle lidenskab for, og en teenagedatter, der er ved at finde sit eget sted i livet.

Et af hendes projekter bliver den nytilflyttede, næsten-arbejdsløse enlige mor Jane (Shailene Woodley), der tilsyneladende gemmer på en skæbnesvanger hemmelighed - hvad er hun flygtet fra? - og som kæmper med at passe ind i de nye omgivelser. Det gælder den den smukke, lidt passive Celeste (Nicole Kidman), hvis glamourøst-perfekte samliv med en yngre mand (Alexander Skarsgård) dækker over en en hyperseksualiseret relation, hvor skillelinjen mellem sex og hustruvold er svær at afgøre. Det gælder den magtfulde, udstressede karrierekvinde (Laura Dern), der er vant til at få sin vilje.

De længes tilsyneladende efter noget andet, end de har. Er konstant optaget af deres plads i hierarkiet, om hvad andre synes om dem, tænker om dem. Er det denne uopfyldte længsel, denne fundamentale usikkerhed, der får dem til at investere så meget energi i deres fremmelige børn og kæmpe territorialkampe på deres vegne? Det er i hvert fald det, der efter alt at dømme er årsag til det mord, som finder sted - uden at vi efter de to første afsnit ved, hvem der bliver myrdet eller hvem, der har gjort det.

Historien om et eskalerende opgør mellem bitchy husmødre, som udløses af det, der ligner en slåskamp mellem børn i den lokale privatskoles første klasse, krydsklipper nemlig fermt med den sladder om hovedkaraktererne og deres birollemænd, som andre vidner drypper i forbindelse med efterfølgende politiafhør. Det er åbenbart sådan, man gør i TV-serier for tiden: Tænk »The Affair«, tænk »True Detective«.

Kriminalgåden er motor for en serie, som ellers tager sig god tid til at udforske sine karakterer og dvæle ved deres motiver. Serien, der er baseret på en bestseller-roman af samme navn, er skabt af David E. Kelly (»L.A Law«, »Ally McBeal«, »Boston Legal«), som er en mester i at skabe skarp, vittig dialog og karakterer, som har stærk fremdrift, men som også falder tilbage i dvælende følsomhed. Som veksler mellem aggressive urimeligheder og øjeblikke af velformuleret selvindsigt, hvor deres følsomhed og mangel på selvtillid luftes. Det sker også her, hvor dramaet fra lillebyen - der er stærke forgængere helt tilbage til 1960ernes føljetonserie »Peyton Place« - undertiden giver mindelser om en forhalet sæbeopera i luskusklassen. Men hvilken sæbeopera.

For først og fremmest bæres den luksuøst besatte serie af Jean-Marc Vallées instruktion og ikke mindst af en håndfuld filmstjerner, der tager deres karisma og kunnen med over fra det store lærred til den mindre skærm. Reese Witherspoon er for eksempel lige præcis tilpas irriterende og sympatisk, blankpoleret og sårbar som den utilpassede, kontrollerende Madeline. Umulig at holde af, umulig ikke at kunne lide. Og Nicole Kidmans stærke stumspil som den sælsomt drømmende Celeste, tvetydigt famlende midt mellemeftergivenhed og trodsig oprør under det fouroligende rolige ydre, har sine egen mørke fascination. Hendes scener med Alexander Skarsgårds skræmmende, liderlige kvindeundertrykker er stærke.

Det er først og fremmest stjernernes magenetiske tilstedeværelse, der gør »Big Little Lies« til en fascinerende gåde, man får lyst til at løse. Det ligner et pletskud fra HBO.

»Big Little Lies«, HBO Nordic. Nyt afsnit hver mandag. Anmeldelsen er baseret på de to første afsnit.