DR tør ikke gå til oblaterne

1.000 års tro. Serie i seks afsnit om kristendommens historie i Danmark.

Stillfoto fra serien. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR Presse

Mens vi venter på DRs store serie om danmarkshistorien, der kommer i 2017, varmer DR op med en serie om kristendommens historie i Danmark på seks afsnit. Cecilie Nielsen er den gennemgående figur i serien, og hun interviewer et bredt udvalg af historikere. Desuden har DR indlagt scener med skuespillere, der agerer fortidens mennesker.

Serien begynder meget traditionelt med at fortælle om Jellingstenen og danskernes overgang til kristendom. Cecilie Nielsen fungerer godt som fortæller og får forskere fra Jelling Museum til at fortælle om kristendommens udbredelse og religionens magtpolitiske betydning.

Næste afsnit tager seerne med til middelalderen og katolicismens storhedsperiode, hvor Valdemar Sejr indgik en aftale med paven om religionens udbredelse. Serien understreger kristendommens afgørende indflydelse på jævne mennesker, der kun gennem religionen kunne få frelse.

I tredje afsnit er hovedfortællingen Luthers forkyndelser og reformationen i 1500-tallet. Vægten er lagt på Christian IIIs opgør med katolicismen og reformationens samfundsmæssige betydning.

I fjerde afsnit er pietismen i fokus med dens inderlige kristendomsopfattelse. Budskabet i denne fortælling er, at pietismen nok var en radikal udgave af kristendommen, men at den med sit krav om en personlig indlevelse i bibeltekster fremmede udviklingen af et moderne samfund. Hvor skildringen generelt gentager allerede kendt viden, så er der i dette afsnit en beretning om prædikanten Marie Wulff, mormor til digteren Johannes Ewald, der forkyndte så vellykket, at hendes forsamlinger blev happenings, der tiltrak store mængder københavnere. Hendes succes vakte så meget opsigt og misnøje hos eliten, at kongen nedsatte en kommission for at dømme hende som kætter, men hun overbeviste dommerne om sin uskyld. Rart med et nyt ansigt i persongalleriet.

I femte afsnit er det perioden under Frederik VI, der tages op, og man skildrer tiden op til Grundloven, hvor religionsfriheden blev en del af den nye demokratiske virkelighed. Endelig forsøger serien i sidste afsnit at føre kirkens historie op til nutiden. Man forlader den generelle historiebeskrivelse og fokuserer på Bodil Koch, der som debattør og senere kirkeminister kom til at betyde meget for moderniseringen af folkekirken. Det var hende, der gav mulighed for, at kvinder kunne blive præster og derved tog et opgør med resterne af den fundamentalisme, der forbød kvindelige præster. Der er ikke sparet på salvelsesfulde violiner i afsnittet om Bodil Koch, der skildres som vor tids frelser, selv om nogle nok vil mene, at hun var med til at politisere kirken.

Fokuseringen på Bodil Koch gør, at man ikke får den brede fortælling om kirkens historie, og når seriens tilrettelæggere tilmed direkte undgår at tage livtag med de store kontroverser i folkekirken, bliver afslutningen en mat affære. Her er næsten intet om den progressive bølge, der efter 1968 ramte kirken, så præster og biskopper udvandede kristendommens indhold. Og der er intet om modbevægelsen i form af bl.a. Tidehverv, der forsøgte at stå fast på en mere konservativ fortolkning. I stedet har man, sikkert i desperation, indrulleret en religionssociolog, Peter Lüchau, der i seriens døende minutter taler positivt om udvandingen, og at kristendommen nu er et tag-selv-bord.

Hvad: »1.000 års tro«
Hvem: Tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam og Cecilie Cedergren. Redaktør: Lasse Bøgeskov Andersen. DR Historie og Tro
Hvor: Alle seks afsnit kan ses på dr.dk/tv