»Arvingerne« skal jo også handle om noget, selv om man var lige ved at være i tvivl undervejs«

Carsten Bjørnlund er fremragende i rollen som den sorgramte Frederik i "Arvingerne". Foto: Per Arnesen. Fold sammen
Læs mere

Hvordan skal det dog gå, når Frederik (Carsten Bjørnlund) finder ud af, at lillebror Emil (Mikkel Boe Følsgaard) kendte til den nyligt afdøde teenagedatters farefulde og øko-kunstpolitiske afrejse til den isørken, der blev hendes endeligt?

Så falder der brænde ned.

Det må jo komme, men dertil nåede vi ikke i aftenens afsnit af DRs søndagsserie »Arvingerne«, hvor den samvittighedsplagede Emil gjorde, hvad han kunne for at dulme sin dårlige samvittighed og holde sig ude af skudlinjen. Det samme gjaldt Trine Dyrholms uforfængeligt forgræmmede Gro, der var optaget af en hel masse med nogle klausuler, som nogle farlige multinationale selskaber vil tvinge hende og den unge kunst-pirat-gruppe, hun har huset i sin kunsthal, til at overholde.

Men kan de stole på Frederik, når der på et eller andet tidspunkt bliver ballade? Næppe. For »Arvingerne« skal jo også handle om noget, selv om man var lige ved at være i tvivl undervejs i dette sorgparalyserede afsnit, hvor ophovnede ansigter, tårefyldte øjne og bristende stemmer fik lov at tage den plads, de skulle.

Det var lige ved at være for meget af det gode i al sin lidt for bevidste – hvorfor ikke bare sige skamløst kalkulerende? – følelsesjagt, hvor vi ikke bare skulle græde ved kisten, men også dele glade minder om Hannah i pejsens skær og lade de små børn sende hende breve i himlen. Var der egentlig nogen af seerne, der havde særligt glade minder om pigen, kunne man godt tillade sig at spørge?

Nå, tredje afsnit dvælede altså længe, udførligt og en lille smule kedeligt ved den sorg, som den kuldslåede, vingeskudte familie led under i kølvandet på Hannahs chokdød i de sidste minutter af sidste søndags episode. Aggressionerne var der heldigvis lagt en lille bitte smule låg på, så længe det varer, for de ligger naturligvis og ulmer under det hele.

Det hele eminent spillet af Carsten Bjørnlund, sammenbidt, tikkende bombe, svær at holde af, svær ikke at holde med. Af Lene-Maria Christensen, der gav sorgen en virkningsfuld, forstenet værdighed. Af Trine Dyrholm, der kan sige de mest fjollede replikker, som kunne være hentet ud af hvilken som helst anden soap, med en overbevisning, der forvandler kapok til kunst.

Til gengæld var der gang i konfrontationerne i parallelhandlingen om den nye nabokrig mellem Sunshine (Marie Bach Hansen) og ærkefjenden, den brovtende bonderøv, Jensen (Peter Gantzler). Mon ikke Pernilla Augusts bindegale sekundant får brugt jagtgeværet til andet end at skræmme, før sæsonen er slut?
I øvrigt mener jeg, at de snart bør se at få ryddet lidt op på den Grønnegård. Og et læs barkflis på gårdspladsen ville gøre underværker.

Bedste repilkskifte:
Emil til den slumrende Lone (Kirsten Lehfeldt): Sover du, Lone?
Lone: ...Arj, ja, arh.

Hvad: Arvingerne TV-serie. Sæson 3, afsnit 3. Hvor: Vises søndag aften kl. 20 på DR og streames fra dr.dk.