Afrika æder sine børn i »Liberty«

Det går ned ad bakke for både sorte og hvide skæbner i DRs fremragende søndagsserie »Liberty«. Og det går hurtigt.

Skæbnen pander Marcus (Charlie Karumi) i jorden gang på gang i "Liberty". Fold sammen
Læs mere
Foto: Aske Alexander Foss.

Der er ikke meget håb at hente i aftenens afsnit af »Liberty«. Det hele går faktisk ad helvede til.

»Man ved aldrig, hvad der kommer frem, når man kradser lidt i lakken, vel?« siger den korrupte, lokale politichef undervejs.

Nej, det må han nok have lov at sige. Katastroferne tårnede sig op i aftenens afsnit af DRs dramatisering af Jakob Ejersbos roman. Lige pludselig gik det hele meget stærkt. En stramt holdt rutsjetur ned ad slisken i hastigt tempo, der i sekvens for sekvens faldt som slag i ansigtet.

Mens Ejersbos roman virkningsfuldt piner livet ud af drømmene over 700 sider, må det nødvendigvis ske i et lidt oppisket tempo i TV-udgaven, hvor de fleste af figurerne er i frit fald og teknikken er en kaskade af dramatiske scener. Måske går det også for stærkt?

For eksempel ville man gerne have set et par scener mere mellem unge danske Christian (Anton Hjejle) og den britiske pige Samantha (Tana Kuhle Kahr), hvis hendes tragiske endeligt på en beskidt seng i et tarveligt hotel downtown Moshi skulle have den fulde effekt.

På samme måde er Kirstens (Sofie Gråbøl) eksil hos sin elsker på hans afrikanske blomsterfarm i bjergene også en smule underbelyst. Hvad foregår der egentlig i hende? »Hvem er du?« som hendes sårede og svigtede teenagesøn slynger i hovedet på hende.

Når det så er sagt, må man bøje sig i det afrikanske støv for manuskriptforfatterne Asger Leths og Morten Papes evne til at komprimere historien og få det meste med. Hårdest går tempo og fravalg ud over den tanzanianske altmuligmand Marcus’(Charlie Karumi) stræben for at bevæge sig opad, en kamp, der er dømt til at gå galt. Hans tog er gået i stå, som den mindst ligeså opportunistiske Rosie (Thuso Mbedu) fortæller ham. Men vi får ideen om hans drøm. Den mishandlede skikkelses slæbende gang mod endnu en afvisning - vennen Christian skal sendes på genopdragelse hjemme i Danmark  - og skuffede ansigt var af stor virkning.

Under huden

En af mange fremragende scener, som kamera, lyd og skuespillere får ind under huden på os. Flere stod i kø: et uhyggeligt garden party, der løb af sporet med sprut og pistol, den svenske skurks store sortie, inden han mødte sit endeligt i sin egen sauna efter svindel med ulandsmidler, der fik jorden til at brænde under ham. Magnus Krepper lånte hele sin tyngde til hans åbenlyse desperation. Hans ydmygede, skibbrudne enke Katrinas lammelse i banken, da hun finder ud af, at manden har lukket for adgangen. Pludselig er hun det, hendes mand har kaldt hende: en lille pige langt væk hjemmefra. Connie Nielsen er en stjerne i alt, hun foretager sig.

Plagede Niels’ hårdt prøvede idealisme og lønløse kamp for at holde sammen på familien spilles med en flot dirrende nerve af Carsten Bjørnlund, så frustrationen forplanter sig til seeren: fra hyggedansker med snadde til flæbende raseri, iklædt underhylere og whiskyflaske.

Herfra kan det kun gå nedad i en økonomisk og alligevel vibrerende fortalt historie om bristede illusioner. »Liberty«s Afrika er et formørket kontinent, der æder sine egne børn - sorte som hvide.

»Liberty«, afsnit 3. DR 1, søndag kl. 20.