Seje solbriller til bilen

Kører man langt og ofte sydpå, kan solen forvandle bilens kabine til en bageovn.

Mørktonede ruder holder temperaturen nede. Nu fås de som indsatser af plexiglas. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

I mangel på aircondition kan løsningen kan være mørkere ruder, der holder solens stråler ude. Vi kender det som en tynd film, der klæbes på ruden, men nu er vi stødt på et alternativ, vi ikke har set før: Solarplexius hedder produktet, der består af tre millimeter tykke, men bøjelige røgfarvede plexiglasplader.

Solarplexius har været på markedet i Sverige i 10 år og er godkendt. Fordelen ved plexiglas er, at man slipper for de ridser og luftbobler, der nogle gange plager den traditionelle solfilm. Ulempen at plexiglaspladerne ikke følger med, hvis man ruller sidevinduerne ned.

Til gengæld skulle pladerne være lette at montere og tage af igen. Priserne for »solbriller« til bilens bagrude samt to bagerste sideruder varierer typisk mellem 800 og 1.200 kroner. Se mere på www.solarplexius.com jevel