Schweizere på vej med ubådsbil

Det lyder måske som en James Bond-fantasi, men det schweiziske sportsvognsfirma Rinspeed hævder alligevel, den er god nok. Firmaet vil til forårets biludstilling i Geneve præsentere en sportsvogn, der med et tryk på en knap bliver forvandlet til en ubåd.

Sådan ser kommer den tilsyneladende til at se ud - ubådsbilen fra Rindspeed. Foto: Rindspeed Fold sammen
Læs mere

Firmaet Rindspeed forventer at kunne få publikum til at spærre øjnene op til forårets biludstilling i Geneve med sit nye køretøj "sQuba".

I en pressemeddelse skriver schweiziske Rindspeed, at sQuba kan det, som mange har drømt om, siden de så James Bond-filmen "Spionen der elskede mig" - nemlig at dykke under vand.

sQuba kan angiveligt både køre på asfalt og med et tryk på en knap forvandle sig til et undervandsfartøj, der kan dykke ned til ti meter. Bilen - og ubåden - er drevet via elektromotorer, og på land er den baghjulsdrevet, mens den til undervandsbrug har to propeller.

Ifølge Rinspeed er sQubas ydret formet i det både lette og stærke materiale kulfiber. Om bilen også bliver sat i produktion - eller om den bare bliver vist frem i Geneve - melder Rinspeed intet om.