Vittigt knald i hytten

Veloplagt skilsmissekomedie på Teater Grob udstiller voksengenerationens selvoptagethed.

Teater Grob har en forkærlighed for de nære historier. Mens store dele af dansk teater forlod hjørnesofaen omkring årtusindskiftet, har det lille teater på Nørrebro insisteret på at gå i kødet på parforholdets og den skrantende families tabuer i nære, realistiske dramaer og livsstilskomedier.

»Peter og Elgen« er ingen undtagelse. Kulissen er - som før hos Grob - et helt dukkehus med under- og overetage. Thomas Levin har skrevet stykket om den snart midaldrende litterat Peters desperate forsøg på at få den bortløbne hustru - redaktør på Gyldendal - tilbage en nytårsaften i et fritidshus et sted i Småland.

Den følelsesforskansede, sprogpedantiske lektor og hans frihedssøgende ekskone skændes, mens en noget klodset og forelsket litteraturstudine dukker op som ubuden gæst og deltager i de pinlige kærlighedsforviklinger sammen med mandens bedsteven, erhvervscoach med dyre vaner. Offer for det hele? Det er den 13-årige datter - hende, der bliver klemt i de voksnes barnagtigheder.

Barnet er offer

Man ler, men har en besk smag i munden, for det er barnet, der bliver gjort fortræd undervejs i det, der former sig som en kritik af en selvcentreret voksengeneration.

Jo, Thomas Levin er på vej til at blive en rigtig god livsstilsdramatiker med en mening bag det hele. Manuskriptet bevæger sig sikkert, veloplagt, omend pænt forudsigeligt frem mod det underholdende kaos, som naturligvis må indfinde sig. Og spillestilen i Louise Friedbergs omhyggelige instruktion balancerer fint mellem det virkelighedsnære og komedien - med en edderspændt Lars Ranthe med den skarptslebne replik i formidabel form og Charlotte Munck, altid på hjemmebane i den naturalistiske replik, som hans både svale og varme kone.

Niels-Martin Eriksen gør en god figur som vennen, der naturligvis har et og andet i klemme og hvis smarte smil falmer undervejs, mens Lise Lauenblad tager behørig plads som den aparte, men kærlige litteraturstudine med den noget umiddelbare charme. Og endelig er unge Laura Kruse et under af autentisk troværdighed som teenagedatteren, der er havnet i skruestikken mellem mor og far.

Endnu en vittig lille fuldtræffer på Teater Grob, hvor der både er liv, stil og livsstilskritik at hente.