De kaster sig ind på scenen i superenergiske hop, spring og saltomortaler som desperadoer på flugt fra en udslettende storbykatastrofe. Seks mand og en enkelt kvinde, alle ens klædt i anonyme jakkesæt.
Men hurtigt træder de syv ækvilibristiske artister i den canadiske nycirkusforestilling »Traces« frem og præsenterer sig som helt individuelle, charmerende og skønne personligheder, der sammen folder sig ud i hæsblæsende stunts og drilsk, musikalsk og humoristisk leg. Alt sammen udført med sublim timing og et stort overskud, der får det hele til at se så legende let ud.
Herhjemme kender vi allerede det canadiske nycirkus-kompagni Les 7 Doigts de la Main (håndens syv fingre) fra bl.a. sidste års succesrige samarbejde med Republique og danske kunstnere i nycirkusforestillingen »Fibonacci«.
Men nu er det Les 7 Doigts de la Mains helt egen verdenssucces fra 2006, der indtager Republique.
Live musik på scenen
Fine er de dynamiske skift og overgangene mellem numrene i »Traces«, hvor et højdepunkt er en poetisk, vildt virtuos og dansant duo mellem den høje Mason Ames, der fremstiller sig selv som klumpedumpen, og den lille vævre og flirtende Valérie Benoit-Charbonneau, der ender med at stå i håndstand oppe på Masons hoved.
Både Valérie og flere af de mandlige artister spiller musik live på scenen. Men hold da op, hvor kan hele holdet også raffineret spille basketball til funky rytmer, suse og springe af sted på skateboards eller elegant springe og kaste sig gennem lodrette ringe. Og helt forrygende er artisternes stangakrobatik, hvor de holder kroppene svævende vandret ud i luften eller behændigt springer fra stang til stang, som var de lemurer, der hopper fra træ til træ.
Forestillingens rammehistorie med storbykatastrofen er måske lidt søgt, men kapløbet med tiden kender vi alle. Og de 90 minutters pulserende og herlige livsbekræftende akrobatiske udfoldelser i »Traces« sætter ikke bare stærke spor i hukommelsen, men gør også én glad i låget.
