Af Anne Liisberg kultur@berlingske.dk
Østre Gasværk og trioen Høg, Aaagaard og Svanekier er efter en afstikker med sidste sæsons »Jordens Søjler« tilbage i Lene Kaaberbøls fantastiske univers, som de tidligere har udfoldet sammen i forestillingerne om »Skammerens Datter«. Denne gang gælder det »Vildheks«, endnu en fortælling om en modig pige, men denne gang iscenesat som et virtuelt rum, mere end en decideret musical.
Det er en fremragende idé, der også lykkes et godt stykke af vejen, men »Vildheks« glimrer især via de tre unge kræfter, Thit Aaaberg, Laurids Skovgaard Andersen og Malika Sia Graff, der med underspillet charme og imponerende timing løfter rollerne som vildheksen in spe Clara, hendes bedste ven Oscar og konkurrenten Kalha.
Jeg er ca. 40 år for gammel til at være en passioneret »Vildheks«-læser, men blev hurtigt trukket med ind på vildvejene, hvor Clara lærer sine heksekræfter at kende. Der er meget – for meget – fortællende voice-over i starten, men når først historien tager fart, sidder vi skiftevis gysende og grinende og nyder en rapt formidlet coming of age-historie, der ikke bliver »ung med de unge«, men bruger sine virkemidler på teatrets præmisser.
De unge replikker er lagt i munden på de unge, og Benjamin la Cours excellente scenografi viser elegant ind i den virtuelle verden med et luftigt stillads, der mimer computerspillets baner og peger på fortællingens karakter af quest, hvor protagonisten, her Clara, skal rejse gennem tid eller rum og løse en række opgaver – her ildprøver – for at finde svar.
Spillerne myldrer op og ned og hen og væk i stilladset, der knejser mod gasværkets kuppel og åbner sig, da ildprøverne folder sig ud gennem enkle lysdesign og flammer så store, at vi blev varme i kinderne på de første rækker og gispede med Clara højt flyvende i ilden.
»Vildheks« er en ganske episk form for drama, hvor fokus er på den spændende historie, der dog afvikles lige kvikt nok. »Ildprøverne kunne altså godt have varet lidt længere«, mente en yngre ledsager, der er noget bedre hjemme i romanerne. Det går stærkt, og fortællingen kunne bl.a. have fået mere dybde ved at udfolde baggrundshistorien for Claras onde ånd, den vildfarne vildheks Kimæra, der spilles isnende uhyggeligt af den brillante artist Michel Tange van Leeuwen.
Der klippes en hæl og hakkes en tå, fornemmer man, men forestillingen overbeviser og underholder med det uhyre velspillende unge trekløver, en stram instruktion, en medrivende koreografi og ikke mindst det sceniske univers, der vellykket får visualiseret et virtuelt univers. Den rammer sit kernepublikum, hvis største anke var, at der ikke var mere – og trækker dermed en ekstra stjerne hjem.
Publikum kan før og efter forestillingen snuse lidt mere til virtual reality på »Vildvejen«, der er lavet i samarbejde med Khora.
Vildheks
Romanforlæg: Lene Kaaberbøl. Musikalsk og tekstlig dramatisering: Lasse Aagaard, Sune Svanekier og Thomas Høg. Instruktion: Mads M. Nielsen. Koreografi: René Vinther. Scenografi og kostumer: Benjamin la Cour. Hvor: Østre Gasværk Teater til 22. oktober.
