Vil du, vil du, vil du, vil du danse med dej?

»Grev Ory« er Malmø Operas komiske, meget originale og vildt velsungne julesatsning.

Leonardo Ferrando og Erika Miklósa på operaen i Malmø: Grev Ory er forklædt som nonne og her i gang med forførelsen af den meget ensomme Adéle – alt sammen skørt og meget sjovt sunget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malin Arnesson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Af sted, af sted! Erika Miklósa synger en halv times kørsel fra København for tiden – endda helt frem til begyndelsen af januar!

Malmø Operas julegave er en af Rossinis mest gakkede genistreger, »Grev Ory« fra 1828. En komisk og ualmindeligt erotisk komedie. En forestilling aldeles uden reelle hensigter.

Det fyldige sammendrag af handlingen: Adèle har sendt slottets herrer på korstog. Grev Ory gad godt se sig selv i trøsterens rolle. Så den dameglade flanør tiltvinger sig adgang – i første akt forklædt som prædikant, i anden akt forklædt som nonne.

Og derpå tæppefald. Historien er det rene ingenting. Den er ene og alene ydre anledning til masser af musik.

Meget ofte musik i denne underholdende stil, der gjorde Rossini velhavende nok til opfindelsen af bøf med trøfler og foie gras.

Så hvorfor hører man den ikke oftere? Grundlæggende fordi de færreste operahuse har sangerne til den. »Grev Ory« skal synges sjovt og plaprende virtuost fra ende til anden.

Erika Miklósa er ungarsk sopran og mest kendt for partiet som »Nattens dronning« på La Scala i Milano med videre. At operaen i Malmø har hentet hende ind som Adèle hin ensomme og forladte, ligner et kup uden lige.

For hendes spil er gennemført erotisk og hendes koloraturer gennemført komiske.

Komisk og dybt originalt

Men stort set hele holdet spiller lige så fremragende med:

Irina de Baghy er veninden Ragonde. Særligt stærk i de dejlige duetter med grevinden. Ketevan Kemoklidze er pagen Isolier. En yderst velsyngende kvinde i mandeklæder. Og titelrollen er Leonardo Ferrando. En noget lys, men vældig bevægelig tenor.

Lars Arvidson har det vel en smule sværere som tutoren. Han går lidt alene og ligner mest en ridder a la Don Quijote. Men han er også lidt publikums repræsentant og kunne være dig eller mig.

Det hele støttes varmt og velklingende af husets store orkester under Tobias Ringborgs ledelse.

En gakket fortælling. Scenograf eller instruktør har så heller ikke givet den mere mening: De bygger det visuelle op om kuglespillet ved navn labyrint – hvilket kun en meget ungdommelig fantasi vil give en logik under bæltestedet.

Og den lange slutning med greveparret plus pagen i samme seng er tvetydig fra Rossinis hånd. Legen mellem kønnene virker snarere lidt kinky i det svenske. Hvis der stikker mere under, mærker man det ikke.

Men lige meget. Hver eneste scene er komisk. Ikke så få decideret originale.

I anden akt for eksempel de fulde nonner eller damernes leg med dej. Har instruktøren mon set en dansk komikers dans med wiener­brød?

Man sidder med et halvdumt smil efter den forestilling. Det går til gengæld fra øre til øre.

 

Hvem: Div. solister samt Malmø Operaorkester og Operakor. Dir.: Tobias Ringborg. Instr.: Linda Malik. Scenografi: Karin Betz.

Hvad: »Grev Ory« – opera i to akter af Rossini.

Hvor: Malmø Opera, lørdag. Spiller frem til 4. januar. Premieren kan høres på P2 lør. 29. nov. kl. 19.20.