Vibeke Windeløv: »Jeg fortryder sjældent et ja, men et nej kan martre mig i årevis«

Vibeke Windeløv, 64, er ny teaterchef på Betty Nansen Teatret sammen med instruktør Stefan Larsson og tidligere producer på Zentropa. Med alderen har hun lært at stole på sin intuition, men hun har stadig svært ved at komme til tiden. Og så er hun slet ikke så hård i filten, som folk går og tror.

Portræt af Vibeke Windeløv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det mest ligegyldige, jeg ejer, er ...
- En ting, der kan fjerne tarmkanalen på en jomfruhummer. Jeg gider ikke fjerne den, og jeg spiser gerne den smule sand med.

LÆS OGSÅ: "Du skal være forelsket i dig selv og dyrke lykken"

Hvis jeg mødte mig selv som teenager, ville jeg sige ...
- Du får et fantastisk liv. Vær ikke bange for at sige din mening. Se ind i fremtiden, og se på Geeti Amiri i 2015. Hun er modig, så brug hende som dit ideal. Og husk at søge et job som teaterdirektør, når du bliver 64.

Jeg kan ikke lide ...
- At cykle i regnvejr.

De sjoveste komplimenter, jeg har fået ...
- Dem, min mand giver mig. De er vanvittig jyske på trods af, at han er fra Brasilien, og kombinationen af hans temperament og det totalt underspillede får mig til at knække af grin.

Det vigtigste, jeg har lært i mit liv, er ...
- At man skal være åben og stole på sin intuition. Jeg fortryder sjældent et ja, men et nej kan martre mig i årevis. Som i 1972, da jeg sagde nej til at tage med en kæreste til Bolivia, fordi jeg hellere ville have et stereoanlæg.

Inden jeg dør, skal jeg helt sikkert prøve ...
- At være et og samme sted i over to måneder.

Den største misforståelse om mig er ...
- At jeg er så hård i filten.

Skulle jeg bagtale mig selv, ville jeg sige ...
- At jeg er et rædsomt rodehoved. Jeg overlever kun, fordi jeg er omgivet af vidunderlige, tilgivende mennesker. Og dernæst, at jeg stadig som 64-årig ikke er bedre til at bedømme, hvor meget jeg kan nå, og derfor altid er for sent på den. Tænk at lære så lidt på så mange år.

Den sjoveste konstellation af mennesker finder man ...
- Når man inviterer dem, man bedst kan lide. Jeg hader middagsselskaber, hvor der kun er den samme slags mennesker, som sidder og bekræfter hinanden.

Den værste oplevelse, jeg har haft i min karriere ...
- Ugen, hvor Bjørk ville have lov til at bestemme, hvordan Dancer in the Dark skulle klippes. Hun ville ikke arbejde, før hun havde fået den ret. Der var vi (Zentropa, red.) ved at miste alt. Jeg forhandlede i fire dage og har sjældent følt mig så alene.

Det mest overvurderede det sidste år er ...
- Stenalderkur og det ulidelige fokus på selv-iscenesættelse. Når selv ministre hele tiden skal lave selfies, er der ikke megen værdighed tilbage. Jeg synes, at Helles med Obama var sjov, men når jeg så ser ministre foreslå folk at lave selfies, går noget af værdigheden af.

Det mest undervurderede det sidste år er ...
- Betydningen af at bruge tid med sine børn. Men også at give dem faste rammer. Børn skal ikke spørges om alt.

LÆS OGSÅ: Alenemor og topmodel: "Nu forstår jeg virkelig det der med et tage et glas rødvin og slappe af, når min søn er puttet"

Jeg kunne godt blive lidt bedre til ...
- Ikke blot lidt, men meget bedre til at komme til tiden.

Jeg ville aldrig følge følgende ordsprog ...
- Den, der lever stille, lever godt.

Jeg kunne finde på at stikke en hvid løgn, når ...
- Det vil såre nogen, at jeg sagde sandheden, og hvis det alligevel ingen betydning havde.

Min største frygt er ...
- At vores politikere tænker alt for kortsigtet. Vi har brug for visionære politikere, der tænker på fremtiden og tør tage beslutninger, der måske ikke er populære, men nødvendige.

Det ord eller den vending, jeg ofte bruger, er ...
- "Hør nu her." Og sikkert også udtryk som "enormt gerne" og "helt fantastisk". Jeg luger ud, når jeg skriver, men jeg bliver pinligt berørt over, hvor fladt mit talesprog til tider er.

Jeg vil gerne dø ...
- Stående! Jeg vil selvfølgelig allerhelst kunne sige farvel til mine venner og børn, men langvarig sygdom eller at miste forstanden står for mig som det værste.

Det sætter mit pis i kog, når ...
- Folk ikke viser hensyn.

Det giver mig blod på tanden ...
- At det er så sjovt at lave teater. Det er en helt ny verden, der har budt mig velkommen. Jeg nyder hvert sekund, og at dele jobbet med en af Skandinaviens bedste instruktører er et privilegium og en daglig inspiration.

LÆS OGSÅ: Jeg tænkte: Ej, hvor vildt, at jeg kysser med en pige, men jeg vidste med det samme, at det var det helt rigtige"

LÆS OGSÅ: Lars Lilholt: Livet har lært mig, at du ikke skal lyve overfor kvinder

Artiklen er publiceret i samarbejde med eurowoman.dk.