Velvillighed er ikke nok

Omar Marzouks nye show letter aldrig.

Standup Hvorfor griner vi? Fordi vi bliver overraskede. Også på standup-scenen, hvor den dygtige komiker ser skævt til tilværelsen. Stiller skarpt på livets paradokser, vender dem på hovedet, forstørrer dem og spinder videre på dem med hjælp af sin egen, frodige fantasi. I Omar Marzouks nye show »Omskåret« udebliver overraskelserne desværre. Sjovt nok. Eller: Ikke sjovt nok.

Marzouk har valgt at tale om manden og kvinden og den forskellighed, der gør, at han aldrig lærer at forstå hende derhjemme. Tværtimod. Han bliver mere og mere kastreret - »fimset«. Det gør han på baggrund af evolutionshistorien - både billedligt talt og i bogstaveligste forstand, for scenografien er den velkendte tavle af manden, der rejser sig fra abe til efterkommer på to ben. Har vi hørt den historie før? Ja, det har vi. Det er da også ret begrænset, hvad Marzouk får ud af kvindefrigørelse, hjemmebanen med rollingerne, (Omar papa!) og den evige kvindelige forventning siden stenaldermanden gav damen kølle: »Gå ud, skaf, kom hjem igen.«

Så er Marzouk meget mere original efter pausen i en - desværre kort - bemærkning som imam med eget syn på kvinden. Han har vores sympati, Omar Marzouk. Men hans slentrende snakkeshow kunne selv trænge til at blive omskåret, kunne det. »Jeg kan gøre en forskel. Kan du?« slutter han af. Skal han det, har man lyst til at tilføje, så skal der mere til. Velvillighed er ikke nok. Den moderne, kontante standup-scene kræver større skarphed i pointerne, en mere sikker evne til at bygge en historie op og holde den kørende. Læg dertil kravet om en mere ambitiøs scenefremtræden. Med en lettere omskrivning af Omar Marzouks egne ord: Gå ud, skaf noget materiale og kom hjem igen.