Uffe Holm Cirkusshow

En jonglør i verdensklasse, syv dødsdromkørere samt en veloplagt Uffe Holm er med til at sikre, at Cirkus Arena ikke ender kedeligt.

Signe Lindkvist og Uffe Holm forsøger sig som utraditionelle showværter i Cirkus Arenas 60års-jubilæumsforestilling. Foto: Per Morten Abrahamsen/Cirkus Arena
Læs mere
Fold sammen

Det begynder med et brag, fortsætter for fulde hove og poter og ender som et børnevenligt Uffe Holm Show.

Arenas mangeårige direktør Benny Berdino har i år valgt at forlade rollen som sprechstallmeister i sit jubilerende cirkus og har i stedet overladt rollen til skuespilleren og børne-TV-værten Signe Lindkvist samt den rapkæftede stand-up-komiker Uffe Holm.

Det skal man lige vænne sig til. Noget af cirkustraditionen går fløjten i hel- og halvplatte frækheder. Til gengæld må man lade de to skærmtrolde, at de holder tempoet og sikrer et par fornøjelige grin. Selv om man gerne ville have været et par pinagtigheder foruden, herunder Signe Lindkvist i en noget bizar rød ballon-udgave af Sebastian-klassikeren »Du er ikke alene«.

Men det starter som sagt med et brag. Først helt bogstaveligt med kanonkongen Carlitos, der bliver skudt højt op under teltdugen fra et større monster af en skinnende kanon. Og i umiddelbar forlængelse heraf aftenens artistiske højdepunkt, jongløren Michael Ferreri.

Aldrig har denne cirkusanmelder set en mere sikker og tempofyldt beherskelse af kunsten at holde så mange bolde gående i luften som mulig. Den bare 19-årige spanske jonglør mestrer nærmest problemfrit syv bolde i luften på én gang. Og han ender – omend kortvarigt – med først otte og dernæst hele ni bolde. Verdensklasse.

Dødsdrom for fuld gas

Et andet højdepunkt er den tilbagevendende Arena-klassiker, dødsdromkørerne Diorios. Men i modsætning til tidligere år ruller de ikke seks, men nu hele syv motorcykler ind i deres ret beskedne stålkugle. Hvorefter de med dødsforagt drejer gashåndtaget i bund og farer rundt i toppen og bunden af kuglen som vrede og osende hvepse.

Men gid, at man kunne have nøjes med at lytte til »kubikken« frem for musikken bestående af en larmende udgave af »Born to Be Wild«.

Første akt, der også byder på et charmerende hundeshow og en nervepirrende russisk trapezdans, er væsentlig mere farverig og dynamisk end andet akt, hvor især den danske tryllekunstner Hans Ulrik skuffer med sine duer, der tilsyneladende hopper ud af sæbebobler.

Så er niveauet højere blandt de erfarne springartister i Albertino-truppen, der bl.a. formår at skyde en yndig kvinde op under teltdugen, hvorefter hun lander på skuldrene af øverste artist i et fem mand højt mennesketårn.

Men undervejs savner man Arenas ellers faste husklovn Jimmy Folco, der plejer at være en mester i at inddrage publikum. Og hvis man havde håbet på at se de lidenskabelige superstjerner i dokumentarfilmen »Cirkusdynastiet«, Merrylu Casselly og Arena-kronprinsen Patrick Berdino, genforenet, venter der en skuffelse.

Man må nøjes med Patrick, der til gengæld får rig lejlighed til at vise sine akrobatiske evner i et nærmest knoglebrækkende stuntnummer med sin ven Jhon.

Men efter to ret hæsblæsende timer under den rød-gule teltdug har man vænnet sig til makkerparret Signe & Uffes ping-pong-komik mellem numrene. Og Uffe Holm ender såmænd med at stå tilbage som lidt af cirkusvinder, som man sagtens kunne unde endnu et par år i manegen.

Cirkus Arena. Premiere tirsdag. På Bellahøj i København til 12. april. Derefter landsturné.