Havde man troet, man fik særligt meget at vide om den svære balancegang, det er at drive forretning i Kina, bliver man skuffet.
Det nye danske stykke »Panda affæren« på Teater Grob har ikke meget nyt at tilføje i den afdeling, skønt dramatikeren Maj Rørbæk Damgaard tilsyneladende har gjort omfattende studier i marken. Den research mærker man ikke meget til i forestillingen, der desværre ikke kommer ud over klicheerne. Kan man sige, den rammer muren?
Det gælder i forhold til vores opfattelse af kineserne, som her mest taler i uudgrundelige aforismer. Det gælder i forhold til vores forståelse af, hvad der foregår på direktionsgangene i store, internationale firmaer.
Stykket indgår i Teater Grobs teaterserie »Det 6. kontinent«, der handler om danskeres vanskelige møder med sig selv og hinanden i den store, globaliserede verden.
Men trods det udvidede perspektiv og trods den ydre dramatik kommer forestillingen i virkeligheden til at handle om meget lidt.
Rammen er et dansk medicinalfirmas forsøg på at få en lukrativ overtagelsesaftale i stand med et kinesisk firma. Chefens søn (Kasper Leisner) er på plads i Kina, men nu ankommer den anderledes aggressive kollega (Camilla Bendix) med mandat fra bestyrelsen til at få aftalen på plads. Skal man blæse på idealistiske fordringer som menneskerettigheder i sin bestræbelse på at tjene penge? Og hvordan er det lige med korruption?
Kulørt drama
Dramaet sættes på spidsen af, at hun har voldsomme ambitioner på egne vegne og ser forhandlingen som sin store chance for at udmanøvrere ham. Men hvem ender med at narre hvem i den meget lange magtkamp, der skvulper frem og tilbage – snart med hende som den, der har overtaget, snart med ham som den, der slår tilbage?
Samtidig gør den kinesiske, dansktalende (!) forretningsforbindelse (Thomas Chaanhing) det til en betingelse for aftalen, at hans lidt for åbenmundede mor, der ophidser til kamp mod kommuniststyret på de sociale medier, reddes ud af landet. Det hele måske overvåget af de kinesiske myndigheder, men i hvert fald af patriarken hjemme i Danmark, der skal udse sig en arvtager (en brysk Stig Hoffmeyer på storskærm).
Teater Grobs realistiske teatersyn kommer her under pres i et kulørt drama, der hurtigt taber sit globale perspektiv af hænde og i stedet ender som hårdt opspændt satire, skønt det vist ikke er hensigten. En tungt og trægt fortalt en af slagsen, der bekræfter fordommen om de lange knives evige nat i den forretningsverden, der befolkes af mennesker, det er mere end svært at holde af – hvad dén skildring angår, er der tale om business as usual.
Her lyver, bedrager og udmanøvrerer man, mens man selvfølgelig drikker sig fuld og tager piller, og kvinden bruger sin krop til at opnå det, hun vil.
Resultatet er hverken særligt klogt eller synderligt sjovt. For det er ikke lykkedes dramatikeren at skrive nogle figurer, der kan blæses meget liv i, selv om skuespillerne gør, hvad de kan for at fylde skabelonerne ud. Ej heller at formulere nogle nævneværdigt troværdige replikker, der bringer nye indsigter. Og instruktøren, Anders Lundorph, har ikke en kinamands chance for at rette op på miseren.
Hvad: »Panda affæren« af Maj Rørbæk Damgaard.
Hvem: Iscenesættelse: Anders Lundorph. Scenografi: MAAM – Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm.
Hvor: Teater Grob. Til 12. marts.
