Lasse Rimmer har en tendens til at lovprise sit eget talent offentligt, der irriterer mig en smule. Kan han ikke bare nøjes med at vise det? Åbenbart ikke og så fred være med det. Derfor sad jeg med korslagte arme og anmelder­bekymret mine før hans nye show »Komiker«. Også fordi jeg ganske enkelt ikke havde set Rimmer på en scene før, og »Komiker« er da også kun hans andet solo-show.

Den dygtige og ekstremt hurtigt tænkende komiker blæste dog hurtigt skepsis til side med et velkomponeret show, der kom vidt omkring. Recepten for stand-up er, at komikeren formulerer sig mere eller mindre skarpt om nogle observationer, han har gjort sig. Om sit eget liv og også meget gerne samfundet omkring os. Allerede angående observationerne lægger Rimmer sig i toppen af klassen. Der er meget lidt lummert ligegyldigt lir hos Lasse Rimmer, som man kan se det hos en del af kollegerne. Selvfølgelig handler en stor del af showet om, hvad der foregår under bæltestedet, men det platte, selvudleverende og kvindekritiske er for en gangs skyld baseret på intelligente og meget præcise observationer.

Lægger man dertil en tæt på telepatisk evne til at gå i infight med publikum og lynhurtigt koble fakta fra deres nære liv til det helt store perspektiv og slå humoristisk smut med alle de vendte sten undervejs, overgiver man sig totalt til Lasse Rimmers intelligente speed­snak. Torsdag aften spurgte han til publikums erfaringer fra at blive kasseret på sessionen, og svarene fra en håndfuld gæster blev brugt yderst begavet under overskriften »Seksuel værnepligt«.

Der er egentlig ikke noget decideret tema i det nye show med den intetsigende titel »Komiker«, men når sammenkædningen af de vidt forskellige emner er så sømløs som hos Rimmer og så velformuleret medrivende, gør det ikke noget, at aftenen var temaløs. Vi kom omkring erhvervsvejledere, TV-programmet »Luksusfælden«, danske politikere og meget andet. Rimmer er nemlig så god med sin talestrøm og sine sproglige vildveje, at man helt glemmer, at han ikke har noget udpræget fysisk fortrin som Mick Øgendahl for eksempel har sit gummiansigt, Jonatan Spang sin sans for at opbygge drama eller Jan Gintberg sin markante stemme. Rimmers komiske karisma ligger i stedet i de kvikke koblinger oppe i hovedet og de helt skarpe observationer af forskellen mellem mænd og kvinder.

Der sker nemlig det efter første del, hvorefter man ellers er godt tilfreds, at Rimmer sætter turbo på både talestrøm og kønstemaet. Når han er helt uovertruffen her, skyldes det, at de observationer, han gør sig om de to køn, er fornuftige og rimelige og valide eksempler på vores meget forskellige adfærd og ikke kun handler om, at det er sjovt at sige »pik« og »kusse« mest muligt. Selv om det er et af de mest fortærskede temaer for stand-up­-komikere, forstår Rimmer at forny det.

Når Lasse Rimmer har været så meget i TV gennem tiden, som han har, vil det være forkert at skrive, at han er en velbevaret hemmelighed på en stand-up-scene. Men det er ikke forkert, at han overrasker med sit høje niveau som traditionel stand-up-komiker, for »Komiker« er hans første gang på turné landet rundt.