Teatermuseet må ikke længere stå på egne ben

Kulturministeriet vil tvinge det historiske Teatermuseet ind under Nationalmuseet. Sammenlægninger vækker furore i museumsverdenen.

Teatermuseet frygter at miste sponsorer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Teatermuseet

Kommunikationen mellem Kulturministeriet og det københavnske »Teatermuseet« er gået i baglås, efter at ministeriet har nægtet at bevilge et ekstraordinært tilskud på halvanden million kroner, som har holdt museet kørende siden 2005.

Beslutningen bygger på en hård evaluering fra Kulturarvsstyrelsen, som får Kulturministeriet til at foreslå, at Teatermuseet indgår en tæt alliance med den tunge nabo, Nationalmuseet.

»Det ville spare på driften og give administrative fordele«, siger ministeriets kontorchef, Steen Kyed. Men bestyrelsesformand på Teatermuseet Ove Hald kunne ikke være mere uenig.

»Vi er ikke generelt imod sammenlægninger, men Teatermuseet er en helt særegen institution, fordi det også har et hofteater. Det ville ikke give nogen mening at rykke det over på Nationalmuseet,«

Som konsekvens af det manglende tilskud har Ove Hald og resten af Teatermuseets bestyrelse besluttet at holde lukket i weekenderne og sommerhalvåret, når størstedelen af museets 25.000 årlige gæster ellers kommer forbi.

Stor sammenlægning
Der kendes mange eksempler på, at små kulturinstitutioner er blevet lagt sammen med en større. Sådan er strømningen i disse år.

Inden for den seneste tid er en tredjedel af landets 140 statsanerkendte museer enten blevet splejset med et andet eller i færd med at overveje det. Siden 2004 har Orlogsmuseet dannet par med Tøjhusmuseet, og i begyndelsen af 2006 blev det lille Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling forvandlet til en selvstændig afdeling af Nationalmuseet. Idéen kommer fra kulturministeren, der ville sikre flere penge til selve museumsarbejdet ved at spare på administrationen.

»I de sidste to-tre år har vi set, at flere små museer har svært ved at leve op til museumsloven, der blev strammet i 2002,« siger kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, Frank Rechendorff Møller, som holder øje med de danske museer.

Han mener, at mange af dem bliver bedre, når de får en større sparringspartner, der kan tage hånd om kontorarbejdet.

»Museerne blev ikke sat i verden for at lave administrativt arbejde. De skal tage hånd om kulturarven,« siger Frank Rechendorff Møller.

Også foreningen Danske Museer har bemærket de mange sammenlagte museer. Det kan være godt nok, mener foreningens formand, Lene Floris, men hun understreger, at udviklingen skal følges tæt.

»Sammenlægninger må ikke være forklædte besparelser. Der skal være reelle muligheder for at få mere ud af en fælles drift og samarbejdet skal bevare museernes høje faglighed. Det må ikke gå ud over det drive, der ligger i en museumsleder med god kontakt til fonde og publikum,« siger Lene Floris.

Dyster fremtid
Tilbage på teatermuseet frygter bestyrelsesformand Ove Hald, at de mange fonde, der ellers lægger penge til museets særudstillinger og aktiviteter, vil trække følehornene til sig, hvis Nationalmuseet pludselig står øverst på brevpapiret.

»Vi modtager mange penge fra bidragydere, som kan se en stor pointe i, at vi udstiller i unikke historiske rammer,« understreger Ove Hald.

Han suppleres af Stig Jarl, der er teaterforsker ved Københavns Universitet.

»Museet har en stor samling teaterhistoriske arkivalier. Vi har netop lavet et stort, dansk teaterleksikon, hvor en stor del af billedmaterialet er hentet fra museet. Museet får ikke en chance for at lave store ting med forskere i fremtiden«, siger Stig Jarl.