Teater med rødvin i rygerrynkerne

Rød
Foto: Thomas Petri
Læs mere
Fold sammen

»I vores alder kan vi gøre præcis, hvad vi har lyst til,« lyder sidste replik med tilføjelsen: »fordi ingen interesserer sig for os.«

»I sidste øjeblik« har fint fat i den usynlighed og skrøbelighed, der rammer ældre mennesker, men viser dog mest, at der stadig er saft og kraft i de tre skrappe madammer, der mødes til bridge hver mandag i Mariannes alt for store lejlighed, som hun har svært ved at holde, endsige klare at bære skraldet ned fra.

Helt usynlige er de tre gamle damer nu ikke – de har hinanden og formår også at knytte nye venskaber. Lisbet Dahl er i centrum som den bramfri Marianne, der tøvende erkender, at hun har brug for lidt hjælp. Dahl er autoritativt troværdig, skæg og sårbar, og rammer lige på kornet den afmagt, usynligheden og det reelle tab af fordums kræfter skaber i et menneske, der egentlig bare gerne vil klare sig selv.

Omkring hende bliver de andre desværre mest typer. Stærkest står Jon Billes Per, den ene hane i kurven, der slet ikke kan spille bridge, men efter distræt famlen rundt alligevel er den, der griber muligheden for nykærlighed. Elsebeth Stentofts nærhedshungrende Solvej er en noget flagrende karakter, mens Sonja Oppenhagen har bedre fat i Anne-Louise, der både slås med en omklamrende ægtefælle og alt det farlige, hun læser om i avisen.

Søren Bang Jensen gør en virkelig god figur som den kejtede Handy-Stefan fra kommunen, og det er i samspillet mellem ham og Dahl, at forestillingen rammer rent. De finder hinanden på tværs af alder, selvom Stefan i starten ikke er helt sikker på, om »kortspil er en del af hans kommunale repertoire.«

Det fyger med sjove one-liners af den type i Sebastian Dorsets fremragende oversættelse af svenske Carin Mannheimers drama fra 2011, og trods et noget adstadigt tempo med mange, meget lange sceneskift, fungerer forestillingen som komedie. Humoren kaster et andet blik på alderdommens fortrædeligheder – og måske især menneskets ukuelighed i forsøget på at finde håb også i svære situationer. Slutningens olle-kolle og LGBT-partnerskaber tænder således lys i mørket, men bliver også en noget ferm binden-sløjfe på en tekst, hvor komedie-formatet trumfer karaktertegningen.

»I sidste øjeblik« er således en noget skematisk, men absolut ganske underholdende fortælling om at blive gammel i den øvre del af middelklassen i vores del af verden, der nok skal finde sit publikum, og som især skal ses for Lisbets Dahls fornemme præstation.

Hvad: I sidste øjeblik Hvem: Manuskriptforfatter: Carin Mannheimer. Oversættelse: Sebastian Dorset. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenograf: Marianne Nilsson. Hvor: Folketeatret til 18. februar.