Sylfider, eventyr og erotisk haremsdans

Mariinskij Ballettens Fokin-program med »Chopiniana«, »Ildfuglen« og »Scheherazade« byder på strålende dans med historisk vingesus.

Zobéide og hendes gyldne slave i Fokins sensuelle, erotiske haremsballet ?»Scheherazade« fra 1910. Foto: N. Razina Fold sammen
Læs mere

Den Kejserlige Balletskole og Balletten ved Mariinskij Teatret i Skt. Petersborg har været arnested for nogle af historiens største russiske balletkunstnere. Til dem hører koreografen Mikhail Fokin, der i starten af det 20. århundrede sprang videre til Diaghilevs Les Ballets Russes og fornyede ballettraditionen med sine stemningsfulde værker, hvor der er tæt samklang mellem bevægelser, musik, handling, scenografi og kostumer.

Tre af Fokins banebrydende værker fra perioden 1908-1910 er »Chopiniana«, »Ildfuglen« og »Scheherazade«, som i dag er klassikere i det internationale repertoire, og som Mariinskij Ballettens brillante dansere nu præsenterer på kompagniets andet og meget farverige gæstespilprogram.

De lægger dog ud med den hvide ballet »Chopiniana«, der uden handling, men fuld af romantisk sylfidestemning er koreograferet til orkestreringer af Chopins præludier, valse og mazurkaer. Som et natligt drømmesyn i skoven poserer, tripper og springer de mere end 20 florlette ballerinaer i lange tylsskørter i hele tiden skiftende grupperinger og med udsøgt musikalitet i bevægelserne. Og sikke smukke graciøse arme og filigranfine detaljer i hænder og fingre.Kun én mand, den romantiske yngling, er med i »Chopiniana« og skaber med sin statur, styrke og store spring kontrast til sylfiderne, og blidt løfter han den ene af de tre solosylfider højt i luften. Det er sublimt udført stilren dans fra en svunden tid, man oplever i »Chopiniana«.

Eventyrballetten »Ildfuglen« til Stravinskijs fantastiske musik er en af de mest berømte balletter fra Diaghilev-perioden. Et utal af koreografer har gennem tiden lavet nye udgaver af balletten, og derfor er det interessant nu at opleve Fokins oprindelige og meget russiske version med farvestrålende scenografi og kostumer af Bakst, Golovin og Fokin selv.

Gnistrende flot er den røde Ildfugl (fredag Yulia Stepanova) i sin excellente skarpe tåspidsdans med arme som fuglevinger. Over for hende danser de fortryllede prinsesser i bløde sko, og det er et forrygende opbud af trolde, ånder og hekse, der – tvunget af Prinsen og Ildfuglens gyldne fjer – folder sig ud i vild, næsten rituel dans til Stravinskijs heftige rytmer. Flot russisk folkeeventyrdans med interessant historisk perspektiv.

Yderst farvestrålende er også haremsballetten »Scheherazade« til Rimskij-Korsakovs musik og med Baksts orientalsk inspirerede scenografi og kostumedesign, der efter uropførelsen i Paris kom til at præge hele modeverdenen. Og man forstår, hvor dristig »Scheherazade« må have været i 1910 med ballettens erotiske orgie, hvor sultanens yndlingskone, Zobéide, forlyster sig med sin gyldne slave. Højdepunktet er netop Zobéides slangesmidige, sensuelle og æggende dans med sin slave, der fredag blev fremragende danset af Yekaterina Kondaurova og Danill Korsuntsev.

Ligesom til »Svanesøen« står dirigenten Alexei Repnikov i spidsen for Det Kgl. Kapel til Fokin-programmet og får musikken til at stråle i orkestergraven.

Hvad: Fokins »Chopiniana«, »Ildfuglen« og »Scheherazade«.

Hvem: Mariinskij Balletten.

Hvor: Gamle Scene, sidste dag 19. januar.