»Er musicalen »Les Misérables« fra 1980erne begyndt at virke en lille smule gammeldags?«
Sådan spurgte vi her i avisen, da musicalteatrets store blockbuster med den dramatiske historie, de mange følelser og den Puccini-pumpede musik sidst havde premiere på et dansk teater.
Efter at have set Malmö Operaens enestående levende opsætning må svaret være et rungende nej. For ganske vist er musicalen den samme, men her givet en fornyet form, så man næsten føler, man oplever den for første gang. Det er ganske vist stadig historien om galejslaven Jean Valjean, der soner sin skyld og forvandler sig fra simpel tyv til barmhjertig samaritan - god mod fattige kvinder og børn - fabriksejer og borgmester, mens han kæmper for at holde sig fri af plageånden, politimanden Javerts, forsøg på at bringe ham til fald. For endelig at melde sig under revolutionens fejende faner.
Men opsætningen i Malmø har så mange forcer, at musicalfans bør unde sig at tage den korte tur over Sundet. Dels har den en iscenesættelse, som med koreografisk veloplagt præcision og gennemarbejdet billedsprog får den skematiske historie fortalt med usvigelig klarhed, samtidig med at den befrier det svulstige melodrama for enhver form for forloren sentimentalitet for i stedet at give det en rå og pågående kant.
Her er ingen automatpilot over en iderig iscenesættelse, som tager musicalen blodigt alvorligt som en klassiker, der fortjener at blive nytænkt. Kostumerne er originale og virkningsfulde, scenografien konstant en meget vellykket, skrabet abstraktion med lyset som medspiller. Læg dertil den luksus, det er at se hele operaens store, næsten nøgne scene befolket af et fuldt orkester og et mylder af medvirkende, der alle yder det optimale og giver denne »Les Misérables« et betagende sug og storhed i slaget. Uden at sætte persontegningen over styr: Tværtimod er opsætningen samtidig overraskende intim i sin stemning med sine mange velsungne soloer afleveret på forscenen ud mod publikum - anført af karakterskuespilleren Dan Ekborgs milde, men autoritative Valjean.
Det kan simpelt hen ikke gøres bedre.
