»Stykket sidder så præcist som et skræddersyet, nålestribet jakkesæt«

Teaterudgaven af »Javel hr. minister!« er velspillet, men bliver aldrig helt så morsom, som den kunne være.

»Ministre forgår, ministerier består«: Flemming Jensen i »Javel, hr. minister!«. Foto: Gudmund Thai. Fold sammen
Læs mere

Hvem husker »Javel hr. minister!«, den britiske komedieserie om magtspillet mellem en smånaiv britisk minister, senere statsminister, og hans skarptslebne departementschef, der trækker ham rundt i manegen? Det gør de i hvert fald på Folketeatret, hvor Flemming Jensen har fået lov til at fordanske den teaterversionen, der er skabt af seriens oprindelige forfattere, og som har gået med succes flere år i Londons teaterdistrikt, West End. Jensen har kunnet bruge den til at forlænge det politiske satirearbejde, der i sin tid begyndte med »Spindoctor« på Nørrebro Teater. Og teatret har kunnet bruge en kendt titel, der vækker genklang.

Flemming Jensen selv spiller statsministeren, der på Marienborg geråder ud i en alvorlig krise, da han stilles over for noget af et dilemma: Skal han give efter for en udenrigsministers krav om ulovlig sex med en mindreårig pige til gengæld for et lån fra den centralasiatiske oliestat, der kan redde Danmarks og Europas økonomi? Når man oven i købet er valgt i Ringkøbing på moralske værdier og Ekstra Bladet er lige ved at få nys om sagen, er der nok at se til. En temmelig fjollet og noget langtrukken intrige, der desværre aldrig bliver rigtig morsom – en massse ord på stedet – som undskyldning for det, der er forestillingens egentlige sigte: en demaskering af det politiske samliv mellem politikeren og embedsmanden, der har sine egen dagsordener.

Bondesnu

Flemming Jensen spiller sin befippede statsminister med eskalerende, spruttende frustration i det runde ansigt. Måske nok en mand, hvis uvidenhed er hans største kvalifikation, men også med sin egen bondesnu gennemslagskraft, når det gælder. Og Jacob Morild får en skarptskåret, præcist spillet figur ud af den fidelt smilende, giftslange af en departementschef – typen har han spillet mange gange før i utallige revyer og kabareter. Med Gordon Kennedy som den yngre ministersekretær, der prøver at afbøde de værste katastrofer og Özlem Saglanmak som den skrappe personlige rådgiver. Donald Andersen runder rollelisten af som olieglat ambassadør med sin egen hememlige agenda.

Ikke meget at klage over der, for Københavnerne får glæde af en forestilling, der allerede har turneret vidt og bredt i hele landet, inden den lander på scenen i Nørregade. Den sidder så præcist som et skræddersyet, nålestribet jakkesæt fra Saville Row. Men forestillingens egentlige problem er, at den er alt for længe om at begynde at være den komedie, den ligner. Lejlighedsvist vittig, men ikke så sjov, som den kunne være. Til trods for en del intelligente bonmoter om det politiske spil (»Jeg fatter ikke. at nogen vil være statsminsiter. det er det eneste job, der ikke kræver nogen form for kvalifikationer«)- hvoraf de indlagte danske referencer ikke er de kedeligste. Dem havde man gerne set mange flere af, for er der ikke nok at tage fat på?

Hvad: Javel, hr. minister!«

Hvem: Manuskript: Antony Jay og Jonathan Lynn. Oversættelse og bearbejdelse: Flemming Jensen. Iscenesættelse: Morten Hovman. Scenografi: Kirsten Brink.

Hvor: Folketeatret. Varighed: To timer og ti minutter. Til 25. maj.