Stærk forestilling om massedemonstrationer

Tina Tarpgaard og hendes Recoil Performance Group har med »Tumult« lavet et stærkt værk om massedemonstrationer.

Danserne Demian Haller, Asher Lev, Siri Wolthoorn og Jonas Örkner bevæger sig rundt i nogle store elastiske stofbannere, der indgår som en væsentlig del af koreografien. Foto: Søren Meisner
Læs mere
Fold sammen

Det er imponerende, hvordan koreografen Tina Tarpgaard bliver ved med at afsøge nye områder af dansens mangfoldige univers og altid gør det meget konsekvent.

I sit nye værk, »Tumult«, er hun inspireret af demonstrationerne under Det Arabiske Forår og Occupy Wall Street i 2011, som hun selv var vidne til.

Men hun tager også udgangspunkt i den amerikanske filosof Judith Butlers forelæsning fra samme år, »Bodies in alliance and the politics of the street«, der netop handler om, hvad der sker, når kroppe samles i massedemonstrationer på pladser og gader og går fra at være individer til en masse i bevægelse.

I »Tumult« har Tina Tarpgaard derfor først og fremmest rettet sit fokus mod massebevægelsen og rummet og energien mellem danserne i stedet for mod den enkelte dansers krop og bevægelse. Og meget interessant formår hun at vise gruppebevægelsens enorme kraft med kun fire dansere på scenen.

Med sig har hun de fire superstærke dansere Demian Haller, Asher Lev, Siri Wolthoorn og Jonas Örkner samt nogle store elastiske stofbannere, der indgår som en væsentlig del af koreografien.

Med bannerne fæstnet til sig selv, hinanden og scenens omkransende metalkonstruktion synliggøres forbindelser, spændinger og rum mellem kroppene, ligesom bevægelser effektfuldt forstørres og forplantes som store bølger.

Både kroppe og sandsække bruges som modvægte i seje træk med bannerne, og hele tiden fornemmer man et lurende potentiale for en eksplosion af energi.

Her er tumult, når danserne tørner sammen og ruller og triller hen over gulvet. Insisterende kravler de pustende og svedende fremad i en fysisk tour de force, og vildt og dynamisk løber og flyver de fremad mod publikum, men falder og trækkes elastisk tilbage.

En meget vigtig stemningsskabende medspiller er Mathias Friis-Hansens delvist interaktive elektroniske musik, der bruger og forstærker lyde fra karabinhager og scenografiens metalkonstruktion.

Og publikum bliver en del af det vibrerende rum, når bannerne mod slutningen trækkes ind over siddepladserne, samtidig med at neonlyset slukkes, og kun dansernes pandelamper lyser op i mørket, der sanses som stilhed før stormen.

Som en kommentar til »Tumult« har Tina Tarpgaard helt bagest på scenen meget oplagt valgt at vise billedkunstneren Lise Harlevs værk »I don’t always agree«. En række demonstrationsskilte med tekster, der peger på det spændte forhold, der kan være mellem enkeltpersoners og fællesskabets værdier. Et forhold vi også ser afspejlet i det meget helstøbte danseværk.

Hvad: »Tumult«.

Hvem: Recoil Performance Group. Koreograf: Tina Tarpgaard. Komponist: Mathias Friis-Hansen. Scenografi Johan Kølkjær. Lysdesign: Andreas Buhl.

Hvor: Dansehallerne, sidste dag 24. april.