Den spanske stemning bliver straks slået an i årets Sommerballet på Bellevue, hvor Monique med mørk sensuel stemme alene på scenen smukt indleder med den vemodige sang »Llorando«. Og så går det løs med flamenco-dans, når den dansk-spanske flamencostjerne Selene Muñoz i en fejende flot kjole, der ligner en vildvin i efterårsfarver, sammen med kontrabassisten Miguel Rodrigáñez indtager scenen.
Ligesom Alexander Kølpin hvert år modigt vover sig ud på nye veje i sin Sommerballet, er den unge Selene Muñoz, en danser, der tør gå nye veje med den spanske flamenco. Noget hun allerede viste for to år siden herhjemme, da hun dansede i en fantastisk flamenco-jazzkoncert på Rytmisk Konservatorium.
Med fingrene og ikke hælene slår hun nu flamencoens rytmer an. Og inden hun iklædes blodrød kjole, demonstrerer hun raffineret i frynset buksedragt, hvordan hele kroppen vibrerer, når man stamper løs i flamencosko. Meget fint modspil får hun fra den alsidige moderne danser Alexandre Bourdat, der har forestillingens hovedrolle som forvirret, moderne mand, der ligesom James i »Sylfiden« har svært ved at vælge og modstå fristelser.
Aftenen igennem er Bourdat en forunderlig adræt og udtryksfuld danser, hvad enten han sensuelt favner Muñoz, giver den gas hen over scenen eller frustreret kravler rundt på væggen. Til gengæld mangler hans eget lidt bedagede koreografiske indslag »Elle(s)« et distinkt bevægelsessprog.
Det har til gengæld Anja Gaardbos sjove og stramt formede koreografi »Hey Hey« med hiphop-gruppen Beg to Differ, der til Dennis Ferrers housemusik folder sig ud som herlige tegneserieagtige figurer iklædt frakker og hatte. Efter pausen er Beg to Differ stærkt dansende tilbage som burleske fristere i Kølpins, Gaardbos og Tiziana Fracchiollas teatralske ensembleværk »Point of no Return« med alle på scenen.
