Snedronningen på segway

Hanaku Matsune som Snedronningen og Michal Krcmár som Kay i Kenneth Greves ballet »Snedronningen«. Foto: Den Finske Nationalballet Fold sammen
Læs mere

Fejringen af 100-året for Finlands selvstændighed blev skudt flot i gang fredag aften i Operaen, hvor Den Finske Nationalballet med danske Kenneth Greve i spidsen indledte sit første gæstespil i Danmark nogensinde.

Og meget oplagt havde Kenneth Greve til lejligheden valgt at præsentere sin i Finland meget succesrige familieforestilling, eventyrballetten »Snedronningen«, hvor store dele af handlingen foregår ikke bare i Lapland, men også i Helsinki.

For i Kenneth Greves frie fortolkning af H.C. Andersens eventyr bor de to børn, Kay og Gerda, i Finlands hovedstad, og det er her, det meste af første akt udspiller sig i begyndelsen af 1900-tallet.

Fra begyndelsen bliver man fascineret af Erika Turunens og Mikki Kunttus mesterlige og smukke scenografi og den effektfulde brug af videoprojektioner, blandt andet i den onde Snedronnings magiske spejl, hvorfra en splint sætter sig i Kays øje.

I andet akt er der fortryllende flotte sne- og islandskaber, når Gerda når frem til Lapland, hvor hun blandt andet kommer til saunafest med kraftfuld maskulin trampedans hos de grimme trolde i underverdenen, der senere hjælper hende med at befri Kay fra Snedronningen.

Et velfungerende dramaturgisk greb i forhold til børn er, at Gerdas bedstemor er fortæller gennem hele balletten, og den rolle blev under gæstespillet fint udført af den danske skuespiller Vibeke Hastrup. Der er også tænkt på børnene, når Snedronningen kommer susende på segway, og når publikum i andet akt bliver udstyret med lyssværd til at bekæmpe hende med.

Kay og Gerda ser vi i både børne- og voksenudgave. Her er søde, klassiske trin til balletbørnene, og koreografisk er det ikke mindst den afsluttende pas de deux for de to glimrende voksne stjernedansere, Salla Eerola (Gerda) og Michal Krcmár (Kay), der er interessant.

Hanako Matsune er skarp og iskold som Snedronningen i snurrende tåspidsdans mellem tyve snefnugsdansere, og der er sjove folkedanseindslag, når Gerda rejser ud i verden for at finde Kay. Men koreografisk er balletten ikke lige interessant hele vejen igennem og byder på en del klicheer og mange unisone optrin til filmkomponisten Tuomas Kante- linens varierede og velkomponerede pastichemusik.

»Snedronningen«, der er direkte målrettet børn og et nyt balletpublikum, er dog som helhed en fantasifuld og let tilgængelig eventyrforestilling, fuld af fortryllende teatermagi og med en morale om, at man ikke skal frygte det fremmede og ej heller skue hunden på hårene.

Læs også interviewet med Kenneth Greve

Hvad: Snedronningen

Hvem: Den Finske Nationalballet. Koreografi: Kenneth Greve. Musik: Tuomas Kantelinen. Scenografi: Erika Turunen og Mikki Kunttu.Hvor: Operaen.