Smuk sommerdans med vådt bagtæppe

Efter sidste års aflysning på grund af terrorfrygt har Copenhagen Summer Dance fundet nye smukke rammer på Ofelia Plads.

Stjernedanseren Alban Lendorf er kommet hjem fra New York for at danse med Den Kgl. Ballets Alexandra lo Sardo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Meisner

Der skal i hvert fald ikke herske nogen tvivl om, at Danmarks største festival for moderne dans, Copenhagen Summer Dance, er tilbage, efter den sidste år blev aflyst på grund af frygt for terror. Et comeback, der lader sig markere helt ekstraordinært med et skift af rammerne; den tre dage lange open-air-tradition, som videreføres af Dansk Danseteater, og som de sidste 12 år har huseret i Politigårdens majestætiske kolonnade af hvid marmor og åbent himmeludsyn, er blevet rykket ud foran et vådt bagtæppe på Ofelia Plads’ 275 meter lange kvæsthusmole, der meget passende ligger i forlængelse af Det Kongelige Teaters Skuespilhuset.

»Kroppen er akavet, knirkende og besværet, og den vil bryde fri«


Og ikke nok med det; direkte til højre ud fra tilskuertribunen ligger på den anden side af vandspejlet Operaen på Holmen. Som Mette Bock sagde noget i retningen af i sin åbningstale: Det er, som om vi fysisk befinder os midt i kulturlivets bankende hjerte. For en gangs skyld måtte jeg give kulturministeren ret.

To hænder i skridtet

Aftensolens penselstrøg hen over himlen forvandlede scenografien til et levende maleri af C.W. Eckersberg, da dansekompagniets nye kunstneriske leder og kurator for festivalen, Pontus Lidberg, for anden gang den dag åbnede et sammensat program bestående af fem forskellige koreografers værker med et uddrag af den andalusiske multikunstner Marcos Moraus dragende skulpturelle og anmelderroste »Vals«, som havde premiere på Operaens Takkelloftet i 2017.

Iført fuld krops- og ansigtsmaskering i heldragter af sort glimmer udfoldede samtlige dansere på scenen sig i en abstrakt dans a la Michael Jackson med to hænder i skridtet og blandede fremtidsdystopisk cyborg-stivhed samt elektroniske sci-fi-lyde med lejlighedsvis disruption af slanget smidighed og natur-lyde. Underteksten var klar: Kroppen er akavet, knirkende og besværet, og den vil bryde fri.

Det lykkedes så også for den i den efterfølgende duet, »Faun«, hvor den flamsk-marrokanske koreograf, Sidi Larbi Cherkaoui, har skabt sin egen porøse og på samme tid stærke version af Ballet Russes smukt erotiske klassiker, »L’après midi d’un faune« ( »En fauns eftermiddag«, red.). Mand og kvinde var over for hinanden, og imellem dem var naturen og den vildtlevende forførelse i sin reneste, intuitive form i et lækkert mash-up mellem argentinsk tango og kung-fu.

En behagelig aften

Selvom det, siden årets program blev offentliggjort, har ligget i luften, at festivalens trækplaster ville være den berømte balletstjerne, Alban Lendorf, fra American Ballet Theatre i New York, så er der altså ikke noget rafle om her; afslutningsnummeret og uddraget fra Pontus Lidbergs eget værk, »Paysage, Soudain, La nuit«, som blev skabt i Havana tidligere på året, løber med æren.

Akkompagneret af Leo Brouwer og Stefan Levins komposition, »Paisaje Cubano con Rumba«, som insisterede på at trænge ind i sjælen, udtrykte danserne fra Dansk Danseteater og Acosta Danza cubanernes folkeånd med smil, latter og lethed og bandt således sløjfen på en behagelig aften, der begyndte i det mørke og maskinelle og endte i lysets romantiske naturkammer. Hverken farligt eller revolutionært, men nu engang perfekt til en smuk sensommeraften på Ofelia Plads.

Copenhagen Summer Dance. 9.-11. aug. kl 15 & 19. Kvæsthusmolen, Ofelia Plads.