»Smartacus« er det rene skideskægge nonsens

Årets Crazy Christmas Cabaret, »Smartacus«, er herlig, overgiven underholdning. See you later, gladiator!

Katrine Falkenberg fanger let opmærksomheden i årets veloplagte udgave af Crazy Christmas Cabaret. Ryan J-W Smith og Bennet Thorpe ser på. Foto: London Toast Theatre Fold sammen
Læs mere

Byens største togaparty! Det må da være det, årets aftapning af Crazy Christmas Cabaret er. »Smartacus« hedder den – med en let omskrivning af titlen på den berømte film om slavernes oprørsleder, der fik det gamle Rom til at ryste i sandalerne af skræk.

Så er vi allerede inde på den vilde parodikomedie, den overgivne spøg-og-skæmt-butik, der naturligvis også i år er de skøre englænderes ærinde, og hvis charme blandt andet består i alt det populærkulturelle vraggods, som sendes på scenen, fra »Jeg Claudius« til »Gladiator«.

Og tager man undertitlen, »Flashing his weapon against Rome«, i betragtning, så har vi også slået an, at intet er helligt. Ingen brander er for billig, ingen uartig dobbelttydighed for sleben til også lige at blive kastet for løverne i Vivienne McKees engelsksprogede manuskript, der – det kunne også bare lige mangle andet – lægger sig helt i forlængelse af de seneste 31 år: More sex please, we’re British! Frækt, jo tak, men ikke så meget at det gør noget.

»Aunt Vivienne« er nu ikke med på scenen i år – for første gang – men har til gengæld koncentreret sig om iscenesættelsen. Kan det mærkes? Det bilder jeg mig ind. For det første, fordi showet i år tager nok så mange vildveje og afstikkere, men uden at fortabe sig. For det andet – eller måske som konsekvens heraf – så er forestillingen lige det kvarter kortere end de seneste år, noget, der gør den til knap så meget af en udmattelseskrig mellem dem på scenen og os, der ser på.

Granvoksen dragkomik

Det gamle Rom er naturligvis her slet ikke så gammelt endda, når man tænker på de små satiriske svirp, alle anakronismerne og de vandede og udvandede vittigheder, der flyver gennem luften, og som er den egentlige mening med det hele. For slet ikke at tale om det moderne sceneshow, som i musiknumrene sender en række af tidens og den umiddelbare fortids hits ind på scenen i noget, der minder om en fuldvoksen musical.

De veloplagte medvirkende, der myldrer ud og ind af de mange roller, er efterhånden mestre i det samspil med publikum og den præcise travestikunst, denne Christmas pantomime på svampe fordrer.

Cabaret, der får folk op af katekomberne

Tag bare Bennet Thorpe som den vanvittige, temmelig yndige og temmelig skabagtige kejser Caligula-la. Morsomt. Eller hvad med David Batesons Smartacus – revolutionshelt i præcis parodi på selveste Sean Connery?

Læg dertil søde Henrik Lund som vikingeslaven Brian og stensikre Katrine Falkenberg som (tidligere) jomfru i knibe. Andre Jeffers i granvoksen dragkomik – et pragtfuldt midtpunkt.

Og lad os endelig huske debutanterne Ryan J-W Smith samt velsyngende Rebecca Kelly, der glider herligt ubesværet ind i løjerne.

Årgang MMXIII af Crazy Christmas Cabaret er en god årgang. Tommelfingeren opad i arenaen for Crazy Christmas Cabaret.

Er man nede i katekomberne, så er her forestillingen, der nok skal få de fleste op igen. Jumping Jupiter! De er skøre de romere, som Asterix og Obelix ville sige.

De dukker naturligvis også op undervejs, hvis nogen skulle være i tvivl. Det samme gør Evilia, Nymphomania, Dennis Knudsus, Captain Testiculus, Russellus Crowus og grækeren Economy Crisus. Lyder det åndssvagt? Det er det sådan set også.

Det er meningen. Og skideskægt.

Hvad: »Crazy Christmas Cabaret 2013: Smartacus«.

Hvem: Manuskript og iscenesættelse: Vivienne McKee. Scenografi: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis.

Hvor: London Toast Theatre, Glassalen, Tivoli. Til 4. januar. Musikhuset Aarhus 10.-12. januar.