To hvide kvinder, som skal give liv til verdenshistoriens mest berømte boksekamp mellem to store, stærke, sorte mænd. Det er ideen bag Mungo Park Allerøds dramatisering af den legendariske konfrontation, »The Rumble in the Jungle«, mellem sværvægtsbokserne George Foreman og Muhammed Ali i Zaires hovedstad Kinshasa i 1974. Skildret i en næsten lige så berømt dokumentarfilm, »When We Were Kings« og beskrevet i bogform af selveste Norman Mailer. En klassisk historie om mødet mellem erfaren styrke og ungdommelig hurtighed – sat i en heksekeddel af en diktaturstat, hvor befolkningen venter på regnen, og gemytterne er hidset op forud for afgørelsen i ringen.
På scenen i Allerød varmer Marie Bach Hansen og Maria Rich op på den nødtørftigt udstyrede scene, der ikke rummer meget andet end et par skabe fra omklædningsrummet, en standerlampe med indbygget mikrofon og en stueplante i plast, inden første runde i kampen. Stilen er fragmentarisk med boksekampens runder frem mod det afgørende slag som fremaddrivende kraft, men med rigeligt med svinkeærinder i Martin Lyngbos manuskript. De to på scenen skifter ham og bevæger sig hurtigt ind og ud af diverse roller og giver fortællerstafetten videre til hinanden – snart som journalistiske betragtere, snart som fnisende kvinder, der slikker sig om munden ved tanken om den sorte muskelstyrke, snart som diktatoren Moputo med leopardhatten, ja, tilmed som George Foremans dumme schæferhund – og så selvfølgelig som de to boksestjerner med de højst forskelligartede baggrunde. Den usikre Foreman og den storskrydende underdog Ali, sidstnævnte emblem for Black Power-bevægelsen, men udsat for den racisme, der også får sine kommentarer med på vejen, når forestillingen som en underliggende tematik leger med de fordomme om den stærke, sorte mand, der knytter sig til kampens mytologi: den boksende gorilla.
Omskiftelighedens pris
Med stramme maveskind og boksehandskerne solidt skruet på kaster to stærke, dygtige kvinder, Marie Bach Hansen og Maria Rich, sig med forbilledlig fysik ud i strabadserne. Men »Rumble in the Jungle« er måske nok stramt udført, men også flagrende tænkt. Er Martin Lyngbos manuskript ikke lidt af en rodebutik for nu at sige det ligeud? Lidt publikumsinddragelse, sang og musik og metasnak om skuespillerintentioner på tværs af rampen skal vi også lige have med over, mens en effektiv lydside drøner konstant som akkompagnement til et lidt for ødselt tagselvbord af instruktørgreb. Forestillingen både kan for meget, men vil for lidt, med andre ord. Omskifteligheden har sin pris, for er vi hele tiden klar over, hvem det nu er, der taler? Og kommer vi egentlig ret meget nærmere, hvad forestillingen egentlig – helt fundamentalt – har lyst til at sige om kampen i diktaturstaten, som den tripper rundt om – svævende som en sommerfugl, men uden for alvor at stikke som en bi – for nu at citere Muhammed Ali? »Rumble in the Jungle« får muligvis nogle stød ind fra tid til anden, men en afgørende knockout bliver det aldrig til.
Hvad: »Rumble in the Jungle«.
Hvem: Manuskript, scenografi og instruktion: Martin Lyngbo.
Hvor: Mungo Park Allerød. Til 8. januar samt 3. - 8. februar. Lyngby Kulturhus 18. - 22. februar.
