Sikke et cirkus

Med sin 125 års jubilæumsforestilling beviser Benneweis, at det behersker det klassiske, traditionsrige cirkus til nær perfektion.

Man føler sig altid hjemme i Cirkus Benneweis. De kan noget med atmosfære, tradition og intimitet, og så kan de - takket være Jan Hertz’ iscenesættelse og Diana Benneweis’ professionalisme - blande de klassiske cirkusingredienser i en overordnet set humør- og tempofyldt cocktail.

I år er der tilmed ekstra meget at fejre, idet det er 125 år siden, at Cirkus Benneweis blev grundlagt, og som sådan skuffer jubilæumsforestillingen ikke.

Det todelte show er indrammet af et par forrygende ridenumre, indledningsvist et kraftfuldt skoleridt med den karismatiske russiske rytter og pigedrøm Yury Volodchenkov, der får sin hest til at danse og (næsten) til at sjippe.

Og et par timer senere afsluttes forestillingen af en savsmuldsprøjtende omgang kirgisisk kosakridning, der med sin fart, spænding og sikkerhed tager vejret fra én. Sjældent - om nogensinde - har man set så virtuose ridt på hesteryg.

Eshimbekov-truppens prisvindende ridt er højdepunktet i årets forestilling. Men det indebærer ikke, at der ikke er andre godbidder undervejs. For eksempel beviser den tjekkiske jonglør Helena Polasch, at der godt kan bo en Messi i en platinblond kvinde.

Hun jonglerer med op til fem fodbolde, som danser fra fod til hænder, fra skulder til knæ og fra hoved til hænder igen i et hæsblæsende tempo.

Mindst lige så bjergtagende er den italiensk-ukrainske Guidi-duo, der med ufattelig styrke og præcision viser deres komplette beherskelse af den klassiske cirkusdisciplin ikariske lege - menneskejonglering. At se den smidige Lana blive fodskubbet op under teltdugen, udføre en tredobbelt salto og lande på sin partners fødder igen er en stor oplevelse.

Endelig bør nævnes det fornøjelige hundeshow anført af russiske Mr. Dalmatin, hvor op til fire pudler med tungen ud af halsen hopper op på en ponyryg, som om de aldrig har bestilt andet.

Naturligvis er ikke alt i verdensklasse, og måske er forestillingen lidt vel kort. Men Benneweis kommer mere end ærefuldt ud af et varieret 125 års jubilæum.