Shakespeare-inspireret handlingsløs meditation

En fascinerende, men udramatisk og uforløst montageforestilling på Teater V.

Midtvejskrise: Ellen Hillingsø har ikke held med at påkalde sig Camilla Bendix’ interesse i »Men lever man?«. Foto: Daniel Buchwald Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi er det stof, som drømme gøres af«. Den replik stammer fra Shakespeares svanesang, »Stormen«, som Teater V og Aarhus Teaters forestilling »Men lever man?« delvist er baseret på. Den får lov at blive gentaget nogle gange i det sært dragende drømmespil, som instruktøren Lydia Bunk og de seks tidligere holdkammerater fra Aarhus Teaters elevskole, nu samlet efter 20 år, har sat sammen.

For mest af alt bliver stykket en handlingsløs meditation over filosofisk vraggods, der handler om den umulige jagt på lykken, om livet, der ikke er for fastholdere, og om den opslidende styrkeprøve, jordelivet også kan være.

»Stormen« – den er blæst væk. Eller i hvert fald store dele af det originale stykke. I stedet er citater fra andre dele af Shakespeare og den øvrige verdenslitteratur klippet ind i den handling, der ikke længere rigtig er der. Scenen er sat på et skævvredet skib, der tilsyneladende er grundstødt et eller andet sted i limboland.

Formen er drømmespillets, scener og bevægelser klippes op, monteres, gentages, tilsættes suggestiv musik neden under det hele. I hvert fald lever figurerne ikke rigtigt, selv om de hver især er til stede.

Ellen Hillingsøs smukt talende, sortklædte og intense Prospero leger herskerinde over slaven Caliban (en altid spændende, grænsesøgende Mads M. Nielsen), hvis hun da ikke sluger sine bøger eller tryller med tableauer, mens datteren mest af alt drømmer om (selv)forelskelsen. Hun spilles skægt af Camilla Bendix som en stor, lyserød, trippende marengs.

En livstræt Peter Reichardt og hans knejsende manipulerende hustru, Mette Kolding, dukker op som et ekko fra en fjern magtkamp, der aldrig rigtig finder sted, mens Pelle Koppel fumler rundt med kufferter som en klassisk tjenerfigur.

Desværre er der næppe meget mening at hente for den uforberedte tilskuer, der ikke kan sin »Stormen«. Man kan sagtens fascineres af den uudgrundelige, melankolske stilstand – den ligner ikke rigtig noget andet, man kan se for tiden. Men det er ligesom ikke rigtig nok til at bære konceptet frelst igennem.

»Vort korte liv skal krones med en søvn«. Sådan lyder fortsættelsen på det berømte citat fra »Stormen«. Jo tak, men derfor behøver teaterforestillinger jo ikke at gøre det.

Hvad: »Men lever man?« – frit efter Shakespeare.

Hvem: Iscenesættelse: Lydia Bunk. Scenografi og kostumer: Nadia Nabil Korsbæk.

Hvor: Teater V, Valby, 2.-22. november. Aarhus Teater 25. november-6. december.