En opera med musik af en jødisk komponist og tekst af en kommunist! Nej, da, det var ikke lige nazisternes kop te, så da forbryderne tre år efter uropførelsen af Kurt Weills og Bertolt Brechts »Mahagonny« tog magten, var det slut med dén på tysk grund. Indtil videre. Værket overlevede heldigvis, og det står stadig som et stærkt bud på en opera, der musikalsk låner fra både moderne kompositionsmusik, musical og kabaret. Desuden er det en opera, der trods tydelige politiske budskaber ikke kun er for de røde i ånden. Bertolt Brechts ordkunst hæver sig over det blot og bart politiske.
Gør Graham Vicks iscenesættelse på Operaen så også dét?
Både og. »Mahagonny« handler om tre straffefanger, der søger tilflugt i ingenmandsland og grundlægger en by for lykkejægere og livsnydere. En vis Jimmy Mahoney indfører anarkiet, men bliver dødsdømt for den største af alle forbrydelser: Pengemangel.
En politisk historie, altså, og en historie, der på Operaen får tilført flygtninge som tema. Dels ved, at en gruppe flygtninge er med som statistister. Dels ved, at diverse udsagn, bøjet i neon, betoner temaet. Flygtningene fungerer fint som repræsentanter for »folket«, men de overtydelige budskaber er lidt for, ja overtydelige. Hvilket dog ikke ændrer ved, at denne »Mahagonny« er en yderst vellykket forestilling, sat i en tidløs ramme, hvor tvivlsomme og dekadente personager får stærk krop og stemme af bl.a. Michael Kristensen, Randi Stene, Jens Christian Tvilum, Sten Byriel og Sine Bundgaard.
Fræk nærkontakt med publikum forstærker følelsen af noget dekadent kabaret-agtigt, og når Jimmy Mahoney henrettes ved »blot« at blive smidt i en affaldscontainer, er det et eksempel på forestillingens muntre absurditet.
Eneste indvending skal være, at den overvejende tyske originaltekst synges på engelsk, men Schwamm drüber, som man siger nede sydpå. Afsted til syndens by, dér er der heste- og kvindekød. Eller som det hedder på ægte Brecht-tysk: »Dort gibt es Pferd- und Weiberfleisch«.
Hvad: »Mahagonny«
Hvem: Iscenesættelse: Graham Vick. Scenografi: Paul Brown. Dirigent: Julien Salemkour.
Hvor: Operaen
