Så bliver det ikke meget sjovere

Hylende morsom og syngende musikalsk satirenonsens på Frederiksbergscenen.

»Og det skete i de dage...«. Laus Høybye svæver over Jakob Fauerby og Mille Lehfeldt på Frederiksbergscenen. Foto: Oliver Hoffmeyer Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg får altid at vide, at jeg ligner Meryl Streep eller Glenn Close. Og det er jeg enormt beæret over, for det er jo mine store idoler. Jeg bliver helt sådan...«

»Jeg synes, du ligner Kirsten Lehfeldt: Med markant mindre bryster«.

Tonen er hård, men til gengæld uforskammet, når skuespillerkollegerne Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby – dværgen, hende den sure fra »Lykke« og bøssen - mødes på scenen som den musikalske humortrio Platt-Form. De kan noget med at pakke komplimenter ind som de værste fornærmelser, så det er en fryd. Servere det mest ubehagelige personfnidder i en henkastet, sødladen tone, så man vrider sig af grin. Selvironi – det har de masser af, og det er deres helt store charme.

Der skal en hel masse uforfængelighed til at punktere sin egen forfængelighed på den måde, de gør det i deres show »Har du set min nissehue, mor?« på Frederiksbergscenen, der leger med ideen om tre semi-arbejdsløse skuespillervenners famlende forsøg på at stable et underholdningsprogram med en begyndelse, en midte og en slutning på benene. Tag ikke fejl: til trods for deres koketteren med fejlbarligheden er de absurde tosserier stramt og topprofessionelt afleveret. Det er rent ud sagt sindssygt morsomt. »Vi er ikk’ Det brune punktum« synger de i deres afslutnings- og signatursang efter en time og tyve minutters hylende morsom uforudsigelighed. Men sammenligningen ligger nu lige for, selv om Platt-form også insisterer på andet og mere end den rene, ironiske nonsens.

Hudfletter nådesløst selfie-kulturen

Tværtimod har de også lige lyst til løbende at stikke til tidens dårskab, for eksempel med en af de mange dunkende popsange, de disker op med, og som nådesløst hudfletter selfie-kulturen: »Like me! Please like me!«. Eller den med omkvædet »Vi sparker nedad« med tilhørende koreografi. De gode ideer står i kø: Hvad med Jakob Fauerbys smarte livsstilscoach, der skal lære os at stille åbne spørgsmål, dem med hv-ord: Hvad, hvor, hvordan, Hvidovre og Hvalros. De syngende cardigans, hvis sødladne, kristne popmusik ender i bål, brand og fordømmelse. Århundredet morsomste krybbespil med Laus Høybye som homoerotisk ærkeengel i frit svæv og den stores skuepillerinde Mille Lehfeldt som Jomfru Maria, inden det hele kulminerer i et 90er-disco-medley for tre vise mænd (skal ses!). Og oven i hatten en kaskade af skøre typer og velsunget treklang. »Vi er skuespillere og kan noget andet end de dér stand-upere«, får de sagt et par gange undervejs. Det må man sige ja til. Er du trist, Lis? Er du ked, Ped’? Så er det »Platt-form«, der vækker dig til live igen.

Senere på året dukker de op i større rammer i Glassalen i Tivoli. Men hvorfor ikke bare være en del af succesen allerede nu? Hvorfor ikke bare se dem på Frederiksbergscenen og bagefter sige: Jeg var der.

Hvad: »Har du set min nissehue, mor?«

Hvem: Af og med Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Faurby.

Hvor: Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen. Til 21. december.