Det er et både stort og sjældent gæstespil med Mariinskij Balletten fra Skt. Petersborg, som blev skudt i gang mandag aften på Gamle Scene. Første gang, det verdensberømte kompagni dansede i Danmark, var i Aarhus i 1991, mens kompagniet stadigvæk bar sovjetnavnet Kirov Balletten. Siden har stjernekompagniet fra den gamle kejserlige scene i Skt. Petersborg kun været tilbage under balletfestivalen i København i Kulturbyåret 1996. Så det er om at gribe chancen for nu igen at kunne se det ypperlige kompagni herhjemme.
Meget oplagt åbnede det ugelange gæstespil med det allerstørste, russiske, romantiske balletklenodie, »Svanesøen«, der oprindeligt fik sin berømmelse hos netop Mariinskij-kompagniet i Petipas/Ivanovs koreografi og er kulminationen på udviklingen af klassisk balletteknik. Og er der noget, Mariinskij Balletten fortsat har i dag, er det et tårnhøjt teknisk niveau, som det kunne ses mandag, hvor »Svanesøen« blev danset med et strålende overskud og stor præcision, også i alle korpsets smukke svaneformationer.
Men Mariinskij Balletten kan langt mere end teknik. Det er et kompagni fyldt med poesi og musikalsk flow i bevægelserne. Og i modsætning til Moskva-konkurrenten, Bolsjoj Balletten, der i 2006 gæstedansede på Operaen med Jurij Grigorovitjs dengang nye iscenesættelse af »Svanesøen«, har Mariinskij Balletten i Konstantin Sergejevs iscenesættelse fra 1950 et meget mere levende mimisk spil. Trods sin alder fremstår scenografi og kostumer heller ikke bedagede i denne traditionelle opsætning.
Som mørkets og ondskabens omdrejningspunkt er Von Rothbart klædt i flot, men enkelt sort uglelignende kostume, der giver mulighed for store og dramatiske spring, og Konstatin Zverev gav fin dyrisk karakter til rollen. En anden formidabel springer er forestillingens Nar.
Den krævende dobbeltrolle som Odette/Odile blev på åbningsaftenen lidt overraskende danset af den unge solist Anastasia Matvienko og ikke som på andre aftener af en solodanser. Matvienko er en meget fin, sikker, super smidig og stilren danser og klarede Odiles 32 fouettéer med bravour. Men hun kunne have være lidt mere kølig og bitchet som den sorte svane.
Over for hende var solodanseren Yevgeny Invanchenko en nobel prins Siegfried med flotte kropslinjer og sikre spring. Han kunne som drømmende prins have være lidt mere længselsfuld.
Sammen skabte de to dansere dog stor poesi i første akts kærligheds-pas de deux, hvor prinsen løfter sin Odette højt i luften som en fjerlet svævende fugl. Og med dirigenten Alexei Repnikov i spidsen for Det Kgl. Kapel blev der aftenen igennem skabt forfriskende og markante tempovariationer i Tjajkovskijs storslåede balletmusik, så danserne bl.a. virkelig kunne dvæle i de langsomme passager, hvilket netop kræver stort teknisk overskud.
Lige fra starten byder balletten på masser af god dans, og utrolig fin er pas de trois’en med prinsens venner i første akt. Smuk er også ballettens lyriske afslutning med Odette og prinsen omringet af flokken af hvide svaner, og i denne version af »Svanesøen« ender kærligheden med at sejre over ondskaben.
Hvad: »Svanesøen«, sidste dag 16. januar.
Hvem: Mariinskij Balletten.
Hvor: Det Kgl. Teater Gamle Scene. Fokin-program kan ses 17.-19. januar.
