Jeg skreg i telefonen. Jeg var meget uprofessionel,« griner Danica Curcic, på spørgsmålet om, hvordan hun reagerede på at blive tilbudt rollen som Julie i »Romeo og Julie« – en af de mest ikoniske kvinderoller nogensinde. Thomas Hwan, der spiller hendes Romeo, gik i den modsatte grøft. »Jeg kan huske, jeg var sådan lidt ’det forstår jeg ikke… hvad var det du sagde?’ Så jeg var også oppe at køre, men jeg var mere bare mundlam.«
Begge skuespillere kastede sig straks over det originale stykke, og blev overraskede over, hvor mange nuancer det rummer, som man ikke nødvendigvis oplever i de mere populærkulturelle fortolkninger.
»Jeg har set »Romeo og Julie« som ballet, set filmen og læst uddrag af stykket - men jeg har aldrig læst stykket i sin helhed før nu,« siger Danica Curcic. »Man har måske lidt en forestilling om Julie som sådan en lille ung, meget ren og drømmende pige – og det er der også meget af. Men jeg blev overrasket over, hvor handlekraftig hun er. Det er virkelig en vild rejse, hun gennemgår.«
Danica Curcic har derfor arbejdet bevidst med at lægge alle tidligere fortolkninger bag sig. Ikke mindst Baz Luhrmans film med en ung Leonardo di Caprio og Claire Danes. »Jeg havde plakater med Leonardo hængende, som jeg snavede med hver aften. Det var Romeo og Julie for mig i folkeskolen.«
Spændingen i »Romeo og Julie« ligger i det forbudte, der tvinger karaktererne til både at finde sig selv i den anden og finde ud af, hvem de selv er i processen. »Det er sådan en ur-historie, hvad det angår,« siger Thomas Hwan.
»Man har altid lyst til det, der går imod alle odds. Det fuldstændigt uladsiggørlige og utænkelige – og det eneste, der kan det, er kærlighed på den her måde,« siger Thomas Hwan og bliver afbrudt af Danica Curcic: »Ingen hverdag. Fuck hverdagen.«
»Den når de jo heller ikke til… kan man sige,« konstaterer Thomas Hwan tørt.
»De når virkelig ikke en hverdag. Hvad har vi – tre replikker til at møde hinanden? Og så er vi bare så forelskede,« siger Danica Curcic.
»Ja, det er lige på og hårdt. Men det er også noget af det, der kan noget. Shakespeare er jo ikke naturalistisk. Vi er opdraget med en psykologi med årsag-virkning, og så går man og tænker over det et stykke tid. Her får vi øje på hinanden, så går der tre replikker og så sker det. Fuck, jeg skal op på en balkon NU.«
»Gi’ mig den balkon nu. Jeg skal ha’ den måne nu!,« leger Danica Curcic med – med reference til, at Julie længes efter, at det skal blive nat, så de kan mødes: »Kom nat, kom Romeo, kom nattens lys...«. »De monologer er noget af det smukkeste poesi, der er skrevet.«
Romeo og Julie er i Shakespeares stykke ikke mere end 14-15 år. Det handler om den allerførste altoverskyggende forelskelse. I Danica Curcic og Thomas Hwans fortolkning, bliver de helt naturligt ældre. Men følelsen skal være den samme. Den kompromisløse og altopslugende kærlighed.
»Vi skal ikke tænke i at spille yngre, end vi er, men vi skal ind og huske den der første forelskelse, hvor det jo netop var sådan. Og som er det samme lyn, der kommer igen og igen, når man bliver forelsket. Der er måske bare lidt flere filtre nu,« siger Danica Curcic, der glæder sig til at udforske, hvor grænserne går mellem kærlighed, oprør og begær – for bare at nævne et par af dramaets ingredienser.
»Der er alt det med, at det er så tæt på, og så sker det ikke, og alt i kroppen går amok, og hvert et ord bliver et kærtegn, fordi man ikke får det. Det er jo begær,« siger Danica Curcic.
»Det romantiske ligger i at vide, at noget er det værste, du kan gøre – og så gøre det alligevel. På grund af kærlighed,« medgiver Thomas Hwan.
»Og så er det en universel historie. Det sker over hele verden, at to mennesker ikke kan få hinanden, på grund af deres religion eller kulturelle baggrund,« tilføjer Danica Curcic.
Begge håber, at de kan få folk i salen til, mod alle odds og bedre vidende, at håbe på, at Romeo og Julie klarer skærene. Fordi de kan føle deres kærlighed. Og de er enige om, at vi har godt af et skud kvalitetsromantik på scenen i en tid, hvor Facebook og dating-app’en Tinder, har gjort kærlighed og romantik til et offentligt ærinde, der kan klares med et swipe på telefonen.
»Vi lever i en kultur, hvor alt bliver udpenslet, og er nærmest vulgært in your face. Og så forsvinder sanseligheden,« mener Danica Curcic.
»Der er ikke sådan en kyskhedsting længere,« nikker Thomas Hwan. »Men det fede er jo, at uanset hvor mange du kan ’like’ på Tinder, hvor man kan nå 35 kvinder i minuttet, så er det den samme følelse man har, når det er rigtigt.«
Netop derfor er det godt at blive mindet om, at kærlighed også kan være værd at kæmpe for. Som Romeo og Julie gør.
»Undskyldningerne er blevet legitime. Det er helt legitimt at sige: »Det går jo ikke, vi gør mere skade på hinanden end gavn.« Men måske skal man nogle gange lige igennem det,« funderer Thomas Hwan. »Fortællingen om hvordan det føles at gøre noget, der gør virkelig ondt, med vilje, fordi man tror på et eller andet, er vigtig. Jeg håber, at der også er nogen, der kan fortælle den om 100 år. At det kan betale sig.«
Og hvad er romantik så, for de to, der til november skal inkarnere teaterhistoriens måske mest romantiske roller?
»Åhhh… romantik er en stemning,« siger Danica Curcic efter et øjebliks betænkningstid. »Det er ofte uventet. Det er ikke sådan noget, der skal presses på: »Nu skal vi have en romantisk middag sammen.W Det er oftest noget der sker, når man mindst venter det og pludselig tænker »hold kæft, hvor er det romantisk at sidde her klokken fem om morgenen…« eller at vågne om morgenen og bare have grineflip i sengen i fem timer. Det er meget romantisk.«
»Det er også alt det der specielle og lidt bøvede, man har sammen. Det som bare ville være noget mærkeligt noget, hvis man gjorde det med en anden. De der underlige ting, man kan gøre sammen, hvor man ikke behøver at sige noget, fordi man begge to bare ved, at klokken slår på samme måde.«
