Portræt af et danseliv med dele af mørke og sorg

Foto: Jacob Stage Fold sammen
Læs mere

Det handler om livet. Egentlig slet ikke om dansen – det er bare midlet,« siger Sorella Englund med sin karakteristiske finske accent og fortryllende mørke stemme i begyndelsen af Pernille Gardes nye danseteaterforestilling »Sorella – et portræt«. Og aftenen igennem er det den tidligere solo- og karakterdansers fantastiske stemme og hudløst ærlige og livskloge udsagn, der er de allermest fængende elementer i forestillingen.

Selv om den snart 72-årige finskfødte Sorella Englund, der kom til Den Kgl. Ballet som 20-årig, heldigvis stadigvæk er sprællevende, er hun ikke fysisk med på scenen. Det er til gengæld de to kgl. balletdansere Susanne Grinder og Esther Lee Wilkinson og de to moderne dansere Tiziana Fracchiolla og Bo Madvig, der i skiftende roller – og også som sig selv – portrætterer Sorella og hendes liv i en velfungerende kollageform.

Meget rørende træder Esther Lee Wilkinson blandt andet i karakter som den elskede, men tristessefyldte mor, som Sorella mistede som ti-årig. Tiziana Fracchiolla fremstiller fint både den danseglade, livlige lille pige og den decideret onde stedmor, som Sorella som voksen brugte som afsæt for sin blændende fortolkning af heksen i »Sylfiden«.

Bo Madvig træder stærkt i karakter som den karismatiske og selvoptagede komponistfar. Og meget fin er også hans ekspressive dans på en trappe, hvor han illustrerer Sorellas udsagn om succes, fiasko og angsten for publikums forventninger.

Sammen med Tiziana Fracchiolla folder han sig ud i en velkoreograferet duo, der symboliserer den lyriske solodansers indre kraft, vildskab og sensualitet, og vi ser blandt andet videoprojektioner af Sorella i rollen som den sensuelle Carmen.

Smukt illuderer Susanne Grinder glimt af rollen som Ildfuglen. Men hun viser også skræmmende Sorellas livsfarlige dyrkelse af et ultratyndt kropsideal, når hun strammer taljen helt ind og konfronteres med døden i skikkelse af Bo Madvig klædt som wilie. Og så fortæller hun helt personligt, hvordan Sorella har lært hende at acceptere mørket i livet. For som Sorella selv usentimentalt slutter af med at sige, har den største del af hendes eget liv været sorg og mørke, selv om hun aldrig har opgivet troen på lyset.

Ikke alle danseindslag giver lige god mening. Men det er fire dygtige og ekspressive dansere på scenen, som i fint samspil med Sorellas stemme og Niklas Schaks & Tin Soheilis enkle og stemningsfulde musik, får skabt et delvist dækkende portræt af en unik danser.

Susanne Grinder som Ildfuglen i Pernille Gardes forestilling »Sorella – et portræt«.

Danseteater Sorella – et portræt

Idé, koreografi og iscenesættelse: Pernille Garde. Tekst og voiceover: Sorella Englund. Musik og lyd: Greatmusic/ Niklas Schak & Tin Soheili. Scenografi og video: Signe Krogh. Hvor: Det Kgl. Teater, A-salen. Sidste dag 6. december.