Det er helt utroligt med Café Liva. Hvert år er Jacob Morild og hans besætning klar med en julecabaret, der i det store og hele minder om de forudgående, men som alligevel formår at finde på nye måder at hudflette danskernes forhold til den højtid, vi elsker at hade.
Alt er ved det gamle: Sprut, sex og selvtilstrækkelighed! Her kan man da tale om variationer over et tema. Og det er sådan set ikke ondskabsfuldt ment, men en julehilsen til Morilds utrættelige evne til at vende og dreje hjerternes fest i satiresovs, suppleret med lidt almindeligt absurd-komisk galskab i sin skøjten mellem det raffinerede og det solide.
Morild selv er i stødet: Skarp som en gammelkendt figur, spindoktoren, som når at klæde stort set hele Folketinget af til skindet i løbet af en telefonsamtale. Plat og djærv som dansktopstjernen Hansi Hinterhüler, et lige så fast bekendtskab, nu med hittet »Plant din stjerne på mit træ«.
De klæder hinanden
Men alene på scenen er Morild ikke. Ole Fich med den knirkende stemme har glimrende komisk timing, hvis nogen skulle være i tvivl. Hans fyrede kirurg Leo Lummerkrog, der klippeklistrer med patienterne og alle os andre er skøn og grotesk komik i al sin stilfærdighed: Hvem har ikke brug for en cysteskjuler til ansigtet?
Og så har vi slet ikke nævnt den velsyngende humørbombe Anne Karin Broberg, der heldigvis ikke holder sig tilbage og ikke mindst gør uudsletteligt indtryk som hattedame, der skal holde åbningstale og går fra julebazar til julebizar på et splitsekund. Sammen med Morild er hun lige i øjet i den afsluttende (og sjoveste) sketch over julefrokostgæsternes sidste forsøg på kommunikation med sidemanden. Lige til at brække sig af grin over. Schkide schkægt!
De klæder hinanden, det efterhånden faste hold i cabareten, som også tæller kapelmester Morten Wedendahl, hvis melodier og arrangementer er en fornøjelse. Hver gang. Jo, de ved, hvad der virker på Café Liva. De har sådan set også øvet sig.
