Efter forårets succesforestilling »Dreamtime« i det store åbne rum i Maskinhallen i Botanisk Have er koreografen Lene Boel nu rykket ind i et mere traditionelt scenerum på Takkelloftet i Operaen med den nye danseforestilling »7 Runer«.
Som titlen antyder, har Lene Boel denne gang hentet inspiration fra vikingetiden og den nordiske mytologi. Vi ser såvel runer som fortidsmønstre formet med hænder, fingre og krydsede arme i den handlingsløse, men stemningsfulde forestilling, der også er inspireret af science fiction-filmen »The Hunger Games«, hvilket bl.a. afspejles i dansernes positurer som filmens bueskydende heltinde.
I en årrække arbejdede Lene Boel kun med mandlige breakdansere, til hvem hun skabte sin til dato bedste forestilling, den grønlandsk inspirerede »Ritual«. Ligesom i »Dreamtime« har hun både mandlige og kvindelige dansere med i »7 Runer«, der uden handling men i stemningsfulde billeder blander streetdance, ny dans og cirkus. Men den kunstneriske diversitet bliver lidt en akilleshæl i »7 Runer«, der næsten vil for meget og ikke helt formår at fusionere de forskellige stilarter.
Som vanligt har Lene Boel håndplukket en række dygtige kunstnere, inklusive den franske cirkusartist Bryn Roberts-Todd, som vi oplever i både ækvilibristisk diabolospil og cirklende cyr-hjul. Men hans indslag fremstår uintegrerede i den i det hele taget meget nummerstrukturerede forestilling.
Plasticøkser virker lidt kitchet
Den høje danske popping-danser Martin Karlshøj er som urmenneske herlig i både sine bølgende bevægelser og sin dyriske gangart. Men ikke mindst de to behændige og musikalske breakdansere (spanske Aritz Loepz Gomez og franske Nicolas Grosclaude) giver dynamik til forestillingen og indgår bl.a. i fin trio med den smidige, akrobatiske franske danser Fiona Houez.
Lidt kitschet er det imidlertid, når plasticøkser og -sværd kommer på scenen. Men heldigvis hører vi lyden af stenhuggeri i Rex Casswells billedskabende musik, der dog ligesom Jesper Konghaugs farverige lys ikke lever helt op til vanlig standard i det mangeårige samarbejde med Lene Boel.
Der er bestemt masser af godt dansemateriale i »7 Runer«, men det kniber især med følelsesudtryk og dramaturgi. Lidt abrupt er også forestillingens slutning, hvor de i alt syv medvirkende står på række og med gestiske bevægelser viser os vikingetidens forskellige håndværk. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at forestillingen er blevet skabt under stort tidspres.
Hvad: »7 Runer«.
Hvem: Idé og koreografi: Lene Boel. Musik: Rex Casswell. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Kostumer: Dorte Thorsen.
Hvor: Takkelloftet, Operaen, sidste dag 8. november.
