Depression, tungsind, melankoli, angst, dårlige nerver, søvnløshed, tristesse, sorgfuldhed, stress – det er ikke kun kært barn, der har mange navne.
Det har noget så ukært som depression også haft gennem tiden.
Tre vægge i sort, gråt og hvidt udgør scenen i Bente Lykke Møllers stramme, nærmest ikke-eksisterende scenografi til »Topmøde for de mest deprimerede« på Republique. Samtidig kan de tre farver beskrive depressionens bevægelse fra det dybeste sorte over den grå nuances iboende håb om, at livet igen engang vil føles lyst – og hvidt.
På denne ellers store, tomme scene er seks skuespillere, der »hver har sin sortie og sin entré, og hver har mange roller at spille«.
Shakespeares berømte citat fra »Som man behager« er med i »Topmøde for de mest deprimerede«, men det er næsten også et mantra for instruktør Staffan Valdemar Holms iscenesættelse.
Forestillingen er en kollage af store forfattere og dramatikeres tekster om gavn af grødomslag til forkølede hjerner, velsignelsen ved at forsvinde ned i vandet, livslede og andre sorte tanker forfattet af blandt andet Shakespeare, Rilke, Strindberg, Dante og Hildegard von Bingen.
Depression er ikke en moderne livsstilssygdom, den fremstår snarere som en uomgængelig del af det at være menneske.
Forestillingen er et topmøde af forfattere, men i særdeleshed af skuespillere. På den nøgne scene sendes de nærmest lige så nøgne ind. Med kun deres krop til at fortolke og formidle teksterne uden hjælp fra en handling eller en enkelt rekvisit.
Fra det absurde til galopperende vanvid
Det bliver mageløst smukt i al sin dysterhed, og det er ekvilibristisk spillet af Birthe Neumann, Preben Kristensen, Olaf Johannesen, Mette K. Madsen, Laus Høybye og Bebiane Kreutzmann.
De svinger fra det absurde over det tragiske til galopperende vanvid og dyrkelse af smerten.
Her er Birthe Neumann i en vidunderligt slingrende brandert, Olaf Johannesen med sexet, dominerende rocksangerattitude, Preben Kristensens gåsehudsfremkaldende Schubert-fremførelse, Laus Høybye i et crazy grinesammenbrud, Mette K. Madsens humoristisk anklagende facon, der får en til at føle sig delvist medskyldig i al hendes ulykke, og Bebiane Kreutzmann som den skære ungdom, der giver tungsindet et særligt skær af tragedie.
Netop i hendes alder skal man leve og le!
»En sort komedie« står der som en slags forbrugervejledning for forestillingen, og der er øjeblikke, hvor dyrkelsen af mørket og dødslysten bliver urkomisk. Men i det store perspektiv er »Topmøde for de mest deprimerede« ikke en oplagt start på en glad aften i byen.
Til gengæld er det vidunderligt at opleve, hvordan skuespillerne i sjælden grad får lov til at folde sig ud i deres fulde format. I en iscenesættelse, der får dem og ordene til at stråle så stærkt, at det næsten svimler for den, der ser på det.
Hvad: »Topmøde for de mest deprimerede«.
Hvem: Idé og iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm. Scenografi: Bente Lykke Møller. Dramaturg: Lucas Svensson. Musikalsk arrangement: Jeanett Albeck.
Hvor: Republique, Store Scene. Til 21. maj.
