Silende regn er ingen hindring for at spille forestilling på Pantomimeteatret. Og selv om regnen står ned i tove som i søndags, møder publikum talstærkt op foran Pantomieteatret i Tivoli for at se den nye ballet, »Fyrtøjet«, med kostumer og scenografi af Dronning Margrethe.
Men det er også en rigtig fin, fantasifuld og fornøjelig H.C. Andersen-ballet for hele familien, som trekløveret Dronning Margrethe, Dinna Bjørn og James Price har skabt som henholdsvis scenograf, koreograf og komponist. Deres nu tredje H.C. Andersen-ballet til Pantomimeteatret, hvor trekløveret lagde ud med »Kærlighed i Skarnkassen« i 2001 efterfulgt af »Tommelise« i 2005.
Lige fra starten i »Fyrtøjet«, hvor soldaten kommer marcherende energisk ind på scenen, møder heksen og kravler ned i træet, er der god dynamik og effektfulde sæt- og sceneskift i balletten. Og sådan fortsætter det også, når vi senere kommer med både på Hotel Postgården og ind i de royale gemakker til prinsessens soveværelse, hvor Dronning Margrethe meget opfindsomt og pladsbesparende har designet prinsessens seng lodret, så vi ligesom når Ikea reklamerer på Kgs. Nytorv ser sengen fra oven.
Forestillingens scoop er de tre hoppende og dansende hunde, der både henter prinsessen om natten og er soldatens livreddere, da han til slut er ved at blive hængt. Kær er den mindste vævre, brunplettede pigehund med øjne så store som tekopper. Stærk og spændstig er den mellemste gule hanhund med øjne som møllehjul, der bortfører prinsessen på sin ryg. Men mest genial er gestaltningen af den største hund med øjne så store som Rundetårn, der popper op som det rene trylleri.
I alt tyve voksne og seks børn er på scenen i »Fyrtøjet«, hvor kostumerne i stærke farver er holdt i 1800-tals stil, mens byrummet er diskret malet i okker- og pastelfarver. Dinna Bjørn har lavet masser af fine trin til folkemængden og elegante klassiske pas de deuxer til soldaten og den graciøse prinsesse, der fra natkjole skifter til den fineste krinoline, da hun til slut bliver gift med soldaten.
Herlige er kongen og dronningen i deres mimiske karakterroller, og uimodståelig er den tåspids-trippende hofdame i syrenlilla kjole med matchende sløjfer på tåspidsskoene. Og intet under at hofdamen bliver helt forvirret, da scenen pludselig og meget raffineret fyldes med døre, som alle har fået et kridtkryds af hundene.
Musikalsk er forestillingen også yderst velfungerende med James Prices nykomponerede, stemningsfulde og varierede Lumbye-inspirerede musik til Tivolis Promenadeorkester, der på skift dirigeres af Sven Skipper og Bjørn Hyrup. Og med Pantomimeteatrets overdækkede orkestergrav er det intet problem selv på en regnvejrsdag at spille op til dans i den meget vellykkede H.C. Andersen-ballet.
