I besættelseskabareten »9. april«, skabt af Teater 2 sammen med Café Liva, fremstår danskerne smukt. Nærmest som et meget politisk bevidst folk, hvor hver især ydede modstand mod tyskerne, så godt de kunne.

Ikke mindst fordi de tekster, som Waage Sandø har valgt til at beskrive den ånd og stemning, der prægede de besatte danskere, især tegnes af Bertolt Brecht. Der er unægtelig mere spansk borgerkrig og Stalingrad over tyskerens militante retorik, end folkestrejke og Istedgade overgiver sig aldrig.

Selv de håndplukkede tekster af digteren Morten Nielsen hører til dennes mere hårdhændede og stammer blandt andet fra den illegale antologi »Der brænder en ild«. Set i evighedens perspektiv er det ikke dem, der bedst viser hans ypperlige poetiske sans.

PH-viser er en lise

Midt i slagmarker, geværkolber og soldater med ryggen mod muren bliver det derfor en sand lise, når Pia Jondal synger de desværre kun to PH-viser, der er taget med: »Man binder os på mund og hånd« og »I dit korte liv«.

Jondal gør teksterne til sine egne, hun fortolker dem fremragende. Bevægende, men ikke bevæget, så vi lytter og forstår. PH skrev nogle af sine bedste tekster, da censuren tvang ham til at tone ned for debatindlægsformen.

Det er også et virkeligt godt tvist at bruge H.C. Andersens eventyr om »De små grønne« som repræsentant for de allegorier over besættelsen, der var så populære blandt samtidens kunstnere. Det er nærmest ufatteligt, at det ikke var tyskerne, H.C. Andersen havde i tankerne, da han skrev om belejringen i rosentræet.

Flemming Jensen har, som eneste nulevende forfatter, bidraget, det sker med en nyskrevet, fint afdæmpet og varmt humoristisk tekst om en jødisk kvindes flugt over Øresund og hønsekødssuppes magiske evne til at gøre alting godt igen.

På Café Livas lille scene er foruden Pia Jondal og akkompagnatøren Bebe Risenfors, Theresa Sølvsteen og Marie Sandø Jondal. De synger smukt, de to, og deres unge alder giver dem en forfriskende tilgang til de kendte tekster.

De nedtoner så skønt den patos, visse af besættelsestidens tekster har, og Sandø og Sølvsteens ro giver ordene nyt liv. For nogle af dem er det velgørende, mens andre, som Helge Kjærulff-Schmidts meget tidsbundne revytekster, nok skulle have ligget i fred i glemmebogen. Hvis De forstår, hvad jeg mener … For nu at citere samme Kjærulff-Schmidt.

Hvad: »9. april«.

Hvem: Tekstsammensætning og instruktion: Waage Sandø. Musikalsk arrangement: Bebe Risenfors. Scenografi: Nina Schiøttz.

Hvor: Café Liva. Til 23. maj.