Mystikken breder sig

»George Kaplan« på Husets Teater er en velspillet sort komedie om politisk manipula- tion, konspirationsteorier og overvågning i en moderne verden.

Skarpe solister i konspirationssatire på Husets Teater: Ellen Hillingsø, Henrik Prip, Mads Wille, Sarah Boberg og Ole Lemmeke.Foto: Henrik Ohsten Rasmussen. Fold sammen
Læs mere

Hvem i alverden er George Kaplan?

Er det den aktivistgruppe, der fra et sommerhus planlægger samfundsomvæltende digitale aktioner i krydsfeltet mellem politik og kunst – fordelingen kan de ivrigt diskuterende medlemmer i gruppen ikke helt blive enige om. Det er dem, vi ser i første akt af de i alt tre, der udgør den franske dramatiker Frédéric Sonntags sofistikerede komedie på Husets Teater – den hedder selvfølgelig også »George Kaplan«.

Eller er det de enkelte medlemmer i den – ude af stand til at træffe en beslutning om noget som helst i en vittig opvisning af manglende gruppedynamik?

Og hvem er den George Kaplan, næste scenes brainstormende Hollywood-forfattere af en mystisk arbejdsgiver er sat til at skrive et manuskript om, helst ét ladet med konspirationsteorier i en globaliseret verden – de spilles i øvrigt af de samme skuespillere som første scenes samspilramte kulturterrorister.

Og hvad er sammenhængen med sidsteaktens hemmelige selskab af velhavere, samme skuespillere igen i ny forklædning, der tilsyneladende er noget nervøse over første scenes aktivister og som beslutter sig for at sætte ind med manipulerende modhistorier om den livsfarlige trussel George Kaplan, der skal få befolkningen til selv at ønske strammere overvågning.

En foruroligende pointe

Det bliver man aldrig klog på i den absurde komedie med de uheldssvangre under­toner – naturligvis ikke. Mystikken får lov til at brede sig. Sådan må det nemlig være i en verden, hvor den foruroligende pointe netop er, at sandheden – og det, der giver sig ud for at være det – ikke er til at blive klog på.

For Husets Teaters veloplagte jongleren med velvoksne konspirationsteorier, politisk manipulation, fritvoksende subkulturelle revolter, terrorskræk og skjulte kameraer er en begavet, lidt overfladisk kølig teaterleg med masser af hemmeligheder, men ingen udgange og endnu færre svar på noget som helst. Et æskesystem med referencer på kryds og tværs mellem de tre afdelinger – den første er den sjoveste – og en rimelig skarp dialog, som instruktøren Christoffer Berdal får over scenen med pointeret vid. Spillet skarpt-elegant i hus af en håndfuld præcise solister, der her er fint orkestreret til at ramme en fælles tone.

Med andre ord: Værd at overvåge.

Hvad: »George Kaplan«
Hvem: Manuskript: Frédéric Sonntag. Oversættelse: Maj Bovin og Catherine Lise Dubost. Iscenesættelse: Christoffer Berdal. Scenografi: Peter Schultz.

Hvor: Husets Teater. Til 13. april.