Operaen står under vand.
Blågrønne laserstråler lægger sig oven på den tunge teaterrøg og skærer den enorme sal midt over, så den bliver delt i to. Kigger man fra scenen og op mod balkonerne, giver det en fornemmelse af at stå på havets bund mellem svajende tangplanter og se solen lege på havoverfladen.
Hernede, under overfladen, drøner 29 skuespillere fra Fredericia Teater rundt til de sidste tekniske prøver, inden Disney-musicalen »Den Lille Havfrue« får premiere torsdag aften.
Det er i denne fase, alting bliver pillet fra hinanden og sat sammen igen. Sceneskift, sangnumre. Det skal glide og overholde tidsplanen, som skuespillerne sled for at lære i prøvelokalerne.
Efter de er rykket ind i Operaen, bakser holdet med musicalens mange visuelle og tekniske effekter, der udfordrer både teknikere og skuespillere. Timingen halter stadig en smule, og den amerikanske instruktør og koreograf Lynne Kurdziel-Formato råber flere gange »stop« og beder de medvirkende om at tage scenen om. Der er meget at vænne sig til, fortæller teaterchefen for Fredericia Teater, Søren Møller. I sommerperioden har teatret fra Trekantsområdet lejet sig ind i Operaen på Holmen i København, ligesom det gjorde sidste år med musicalen »Aladdin«. Men denne opsætning har vist sig at være en større udfordring.
»Det er Fredericia Teaters mest komplicerede forestilling nogensinde,« siger Søren Møller og dasker til det, der ifølge ham er Danmarks største LED-skærm med fem millioner pixel, og som udgør størstedelen af scenografien.
Fornemmelsen for vand
Skærmen skal med sine animationer give publikum fornemmelsen af at være under havets overflade, noget der har givet store scener hovedbrud, ikke mindst dengang musicalen blev opført på Broadway i New York.
For hvordan skal man gribe en forestilling an, der primært foregår under vand?
I tidligere teaterversioner af den klassiske Disney-tegnefilm lod man hovedrollen, Ariel, trille rundt på rulleskøjter eller firede havfruer ind på scenen, så det lignede, at de bevægede sig under vand.
Det fik anmelderne til at kvittere med blandede anmeldelser, og Søren Møller er da heller ikke i tvivl om, at forestillingen har været hæmmet af sit eget design. Det vil Fredericia Teater gøre op med, og Disney, der ejer musicalrettighederne, har givet det danske teater stort set frie rammer til at skabe sit eget bud på et magisk univers under vand.Fredericia Teater besluttede derfor, at al scenografi på land skulle være skabt med snorlige symmetri, mens det, der foregår under vand, skulle være asymmetrisk, ligesom sæbebobler fyldt med helium nu svæver frit mellem skuespillere og publikum, så tilskuerne selv forsvinder ind i havets univers. Den største satsning har dog været at inddrage visuelle og teknologiske effekter fra filmens verden.
»Vi forsøger at flytte grænserne for, hvad man kan med teater. Det nytter ikke noget at lade som om, filmmediet ikke eksisterer. Vi skal turde adoptere dets virkemidler, uden at vi kopierer det. Jeg tror, at folk har vænnet sig til at opfatte meget hurtigt, fordi vi lever i denne dybt fragmenterede verden med mange tusind indtryk, og det gør det muligt for os at udføre komplekse ting på scenen,« forklarer Søren Møller.
Men som teaterchefen selv påpeger, risikerer publikum at blive hægtet af, hvis teatret inddrager for mange effekter.
»Derfor skal det visuelle og teknologiske altid kun være rammen. Det er historiefortællingen, der skal være det centrale, ellers bliver det en tom skal,« siger han og vurderer, at det bliver genrens store udfordring, i takt med at moderne teknologi vinder frem på teaterscenerne.
»Vi forsøger ikke at gå den teknologiske vej for at skabe følelser. Vi går den organiske vej og opbygger en kontrakt med publikum, så vi ikke behøver pakke skuespillerne ind i teknologi for at skabe illusionen af at være under vand,« fortæller Søren Møller. De teknologiske virkemidler stiller samtidig større og anderledes krav til skuespillerne, når de skal agere mellem elektroniske blækspruttearme og animerede bølger.
»Der er flere fysiske udfordringer, man skal forholde sig til som skuespiller. Vi skal for eksempel bruge kroppen og dans til at skabe fornemmelsen af at være under vand, og det vil være noget, som man ikke har set før herhjemme,« siger Max-Emil Nissen, der spiller krabben Sebastian.
Men det er ikke kun fysikken, der bliver sat på prøve. For den nøjagtige teknologi venter nemlig ikke på skuespillerne, hvis de for eksempel glemmer en replik.
»Det er udfordrende at tage så meget hensyn til teknikken. Alting skal være timet, aften efter aften, og det må ikke gå galt, for så bliver det endnu tydeligere, hvis der opstår fejl,« siger Kristine Yde, der spiller havfruen Ariel. »Men,« forsætter hun, »man skal som skuespiller stadig være til stede i forestillingen, det skal føles levende at opleve for publikum, selv om det faktisk er en stor maskine.«
Stor lokal opbakning
Begge skuespillere er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia, der siden 2000 har udklækket talenter inden for musikteater. Ifølge Søren Møller har akademiet og egnsteatret været med til at skabe en lokalpatriotisk stemning omkring musikteater i byen.
»Både musicalakademiet og teatret har påvirket fredericianernes selvopfattelse. For 15 år siden mødte jeg ind til en industriby, en arbejderby med lavt selvværd. I dag er den tunge industri rykket ud af midtbyen, og der er kommet en stolthed blandt borgerne, som ved, vi kan noget særligt inden for genren,« siger Søren Møller og peger på, at det har været med til at løfte Fredericia Teater.
»I en by som Fredericia har man ikke nok i sig selv, og vi er nødt til at spejle os mod noget større. Det kan være med til at drive ting fremad, og vi får en opbakning, som vi aldrig havde fået, hvis vi havde ligget i Aarhus eller København,« fortæller han
Sidste sæson kunne byens borgere bryste sig af egnsteatrets anmelderroste musical »Aladdin«, der efter at have kørt på Fredericia Teater indtog hovedstaden, mens Operaen lå brak over sommeren.
Egnsteateret endte med at sælge over 100.000 billetter, men trods succesen gik det alligevel galt for Fredericia Teater.
Teatret røg ud i økonomiske problemer, for selv om opsætningen gav overskud på knap to millioner kroner, var det ikke nok til at nå i mål i teatrets samlede budget, og man manglede 6,8 millioner kroner.
Reddet af kommunen
Det økonomiske kødsår og manglende billetindtægter ved tidligere forestillinger var nær ved at trække tæppet væk under teatret, der var tvunget til at bede Fredericia Kommune om penge. Det endte med et ekstraordinært lån på ti millioner kroner, og dermed sikrede kommunen det lokale teaters overlevelse.
»Det var en forfærdelig periode, hvor der blev vendt op og ned på alting for mig. Jeg manglede den ledelsesmæssige, økonomiske sparring, der skulle til, for at jeg kunne træffe kvalificerede beslutninger,« siger Søren Møller og mindes, at teatret dengang ikke var organisatorisk stærkt nok til at løse opgaven.»Den opgave, vi løser som egnsteater, er absurd. Vi er nogle humlebier i dansk teater, og det er derfor, vi har været uden i nogle tværslag med vores økonomi. Heldigvis er den lokale opbakning stadig massiv,« siger han.
I forbindelse med »Den Lille Havfrue« har Fredericia Teater indgået en aftale med det lokale shippingfirma Monjasa, der transporterer brændstof, om at blive ekstern investor. Firmaet har stillet en underskudsgaranti for musicalen og gjort det muligt for Fredericia Teater at kaste sig ud i den komplicerede opsætning.
Hos Monjasa har det været en naturlig beslutning. Ledelsen vurderer, at partnerskaber mellem kultur og erhverv vil vise sig at blive en gevinst for begge parter, når byen får international opmærksomhed gennem sit teater, noget der i sidste ende kan ende med at skabe arbejdspladser i byen.
Med den store lokale opbakning følger samtidig et stort ansvar, og teaterchefen ved udmærket, hvor vigtigt det er for Fredericia Teater, at teatret får succes med sommersatsningen.
»Det er altafgørende for Fredericia Teater, at forestillingen får succes. Vi skal vise, at vi kan navigere i store, kommercielle opsætninger. Får vi ikke en økonomisk succes ud fra vores nuværende forudsætninger, har jeg svært ved at se, at teatret kan fungere ordentligt,« siger Søren Møller, der frygter, at den lokale opbakning kan smuldre, hvis musicalen ikke bliver den succes, som man drømmer om.
»Hvis vi laver en økonomisk fiasko, ser det sort ud. Vi skal have styr på Fredericia Teaters økonomi og begynde at se fremad, så vi kan forløse den talentmasse, som gemmer sig i branchen, og jeg tror egentligt, det er sundt at tænke på den måde. Nu vi skal ud af det her år på en god måde, økonomisk og kunstnerisk.«
Foreløbig handler det om at få alt klar til torsdagens store premiere,og mens skuespillerne stiller sig klar i kulissen til de allersidste prøver, så er Søren Møller fuld af fortrøstning:
»Jeg er sikker på, at det bliver en succes.«
