Det tydede allerede godt, da Dansk Danseteater i august til Copenhagen Summer Dance i Politigården viste et brudstykke af svenske Örjan Anderssons koreografi »Rød«. Et musikalsk, kontrastfyldt og yderst velstruktureret værk, som Örjan Andersson skabte til Nederlands Dance Theater i 2001, og som Dansk Danseteater nu har med på sit nye dobbeltprogram, der bærer overskriften »Rød«.
Koreograferet til kammerorkester-versionen af Sjostakovitjs 8. Strygekvartet har Örjan Andersson i »Rød« lyttet sig tæt ind til musikkens melankolske, vemodige og urovækkende toner, der afspejles i dansernes bevægelser. Klædt i vinrøde, lilla og efterårsbrun-grønne nuancer oplever vi 12 dygtige dansere i effektfulde skift mellem dynamiske udbrud, nænsom gestik og total stilstand, og der er en knugende tristesse i de til tider bøjede hoveder.
Som fanget i en celle danser Csongor Szabó kraftfuldt ensomhedens desperate solo på et blodrødt kvadrat, mens fem kvinder som et glimt af håb med længselsfulde og nænsomme bevægelser søger ind i hvert sit lysrum, inden Szabó et kort øjeblik som i en drøm forenes i fin duo med Emily Nicolaou. Men til slut står alle danserne alene som en spejling af livets grundvilkår og stirrer vagtsomt ud i rummet.
Overstyret strygermusik
Det er glædeligt, at Dansk Danseteater har fået »Rød« på repertoiret, men ærgerligt at Sjostakovitjs gribende strygermusik, der er så vigtig en del af værket, blev næsten ubærligt overstyret til premieren. Hvor kunne man dog ønske, at Dansk Danseteater på et tidspunkt kunne få mulighed for at danse »Rød« til levende musik, sådan som Skånes Dansteater gjorde på Malmö Opera i 2002.
Levende musik er der til gengæld glædeligvis til aftenens første og splinternye værk, »32 Variations«, som Örjan Andersson har kreeret til og sammen med Dansk Danseteater. Her sidder den skønne pianist Tanja Zapolski ved flyglet bagest på scenen og spiller spændstigt Beethovens 32 Variationer i c-mol efterfulgt af hans rondo i G-dur.
Tilsvarende musikkens variationer leger koreografien opfindsomt med variationer over et tema, der blandt andet tager udgangspunkt i en skulpturelt formet arm og hånd, der udvikler sig sjovt til et miks af klassiske og moderne positurer og sågar bliver til hurtigt snurrende møllevinger. I tæt samspil med musikkens gestik er her også humoristiske og effektfulde twist og ryk i hofter og skuldre samt dynamiske benspark, og til rondo-musikken finder danserne raffineret sammen i skiftende trioer.
Ligesom i »Rød« har Örjan Andersson i »32 Variationer« en utroligt fin sans for at skabe synkrone bevægelser, uden at det gør dansen bastant. Noget han måske har med sig fra sin tid i Ohad Naharins israelske Batsheva Kompagni.
To dansere var skadet til premieren, hvilket dog ikke ændrer ved, at »Rød« er et godt, musikalsk og varieret dobbeltprogram, der kan blive endnu bedre, hvis lyden bliver justeret.
Hvad: »Rød«.
Hvem: Dansk Danseteater. Koreografier af Örjan Andersson. Musik: Beethoven og Sjostakovitj. Pianist: Tanja Zapolski.
Hvor: Dansehallerne, sidste dag 26. oktober.
