Maskulinitet og manderoller er i fokus i nyt stykke

Edhem Jesenkovic sætter fokus på mandekønnet med fire stærke dansere på scenen i »Men - Mental Experiment of Narrow Minded Men«.

Asher Lew fremstiller fint mandens følsomme og skrøbelige sider. Foto: Ricardo Sousa Fold sammen
Læs mere

Køn og kønsroller har været et markant tema i teatersæsonen 2013/14. Og på den moderne dansescene har mændene været talrigt repræsenteret i rene mandeforestillinger som Yossi Berg og Oded Grafs »Bodyland« og Palle Granhøjs »Rite of Spring – Extended«. Nu kommer Edhem Jesenkovic så med sit maskuline udspil i den nye, stærke og billed­rige koreografi »Men – Mental Experiment of Narrow Minded Men« med fire fremragende mandlige dansere på scenen, inklusive koreografen selv.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Edhem Jesenkovic selv skulle danse med. Men da Alexandre Bourdat blev skadet op til premieren, overtog Jesenkovic hans parti, så premieren med to dages forsinkelse kunne gennemføres mandag.

Allerede i Dansehallernes foyer bliver vi på en video konfronteret med mandens konkurrence­gen og dumdristige og selv­destruktive sider i en farlig manddomsprøve i form af udholdenhed under vand. Og når dansen går løs på scenen, oplever vi manden i rollen som både førerhund og underdog.

Her er mistroiske, truende og triumferende attituder i en stramt iscenesat magtkamp mellem Thomas Holm Radil og Edhem Jesenkovic, mens Raphaël Eder-Kastlings slag på egen krop giver religiøse, rituelle og selvbebrejdende associationer.

Mørke kræfter i spil

Ligesom i Jesenkovics dystre »Dilemma of Obedience« fra 2012 sætter koreografen, der er født og opvokset i Bosnien-Hercegovina, også nu i høj grad de mørke kræfter i spil med Adalsteinn Stefanssons flotte lysdesign som en vigtig medspiller i det mørke rum.

Stærk er bl.a. en spændingsfyldt sekvens, hvor de fire mænd, to og to som i en folkedans, krydser arme og ben, men hvor vejen fra legende venskab til mistillid, fjendskab og krigerisk kamp viser sig uhyggelig kort. Og musikkens såvel stille som elektronisk dunkende rytmer blander sig med tekster af bl.a. Radovan Karadzic og Mussolini, men også William Burroughs klangfulde stemme.

Meget fint fremstilles mandens følsomme og skrøbelige sider af den super smidige Asher Lev, der i starten ligger som en lille baby og har øje for det store i det små, inden han rejser sin skulpturelle krop, for så en smule knuget og stækket at trippe videre nede på hug. Og vi ender ved begyndelsen eller dér, hvor det hele kan begynde forfra, når de fire mænd som små isolerede væsner ligger tilbage i fosterstilling i hver sin lysende kasse parate til at indtage nye manderoller.

Hvad: »Men«

Hvem: Koreografi: Edhem Jesenkovic. Musik: Surdej alias Håvard Pedersen og Edhem Jesenkovic. Lys: Adalsteinn Stefansson.

Hvor: Dansehallerne, sidste dag 5. maj.