Mandebrøl og drengedrømme

Mikael Wulff er den bløde mands stand-upper i sit tilforladelige nye show, der peger fremad.

Mikael Wulff er med sin åbenlyse intelligens, fortælleevne og følsomhed manden, der kunne gøre stand-uppen voksen, mener Jakob Steen Olsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er charmen til forskel. Mikael Wulff er en blød mand i en stand-up-verden, der ellers domineres af hårde drenge med et kynisk verdenssyn. Han kan godt nok brøle testosteronen ud og spille flabet bad boy. Men det hele er på skrømt. For både han og vi ved godt, at han er en forvirret tøsedreng, der kan afmontere det hele med endnu en forvirret roden i håret og et fortabt og betuttet udtryk i drengeansigtet. Jo, vi kan godt lide ham, og så er meget vundet.

Læg dertil, at Mikael Wulffs force som stand-upper er hans evne til at forfølge en historie og spænde en bue. Så er der plads til at fravige hovedsporet undervejs med alle de digressioner, genren nu kræver. På den måde undgår han den følelse af desperat ophobning af løsrevne, tilfældige vittigheder. Det absolut vanskeligste for de fleste, der forsøger sig.

En opbyggelig historie under det sjove

Under alle vittighederne er der faktisk en ganske opbyggelig historie nede under alt det sjove: En romantisk komedie om den ubeslutsomme, halvprimitive Wulff, der skal blive voksen og finde sig selv og kærligheden. Noget der kun kan lade sig gøre efter først at have været kastet ud i den evige konflikt mellem hende den søde og solide holistiske hundeterapeut! - og den vilde fristerinde fra rigmandsghettoen Hellerup, der så også lige kan få et par drag over nakken undervejs.

Det vil være forkert at sige, at Mikael Wulffs vittigheder i denne omgang hører til de mere originale:

»Kærligheden er som kebab. Ingen ved, hvad den består af. Nogle gange har man lyst til den, især når man er fuld. Nogle gange, når den har været inde i én, ender det med, at man sidder ude på toilettet og græder i timer.«

Snarere er det de pudsige paralleller og dagligdagens kuriositeter, som han har blik for. Og for sig selv. Fint underholdende. Alt andet end en mand i problemer på scenen altså, trods titlen. Men man sidder også med fornemmelsen af, at Mikael Wulff med sin åbenlyse intelligens, fortælleevne og følsomhed vil være manden, der kunne gøre stand-uppen rigtig voksen. Hvis han tør.