De danser tango på en skovl og kaster majskorn i munden på hinanden, som var det Tivolis gamle dyrespil, hvor en bold kastes i gabet på forskellige eksotiske dyr.
Metropolis's åbningsforestilling med det franske cirkuskollektiv Le G. Bistaki er da også lige så gakket og fascinerende som titlen »The Baïna Trampa Fritz Fallen«. Der er både noget Blues Brothers, mafioso og kolonialist over kompagniets fire jonglørmænd i hvide jakkesæt, der elegant, musikalsk og med en god portion macho-attitude folder sig ud i en blanding af nycirkus, dans og objektteater.
Og karakteristisk for Metropolis Festival er »The Baïna Trampa Fritz Fallen« en vandreforestilling, der bruger byens rum som scene.
Vi begynder foran restaurant Paustian i Nordhavn efter solnedgang med udsigt til den smukke lyse nordhimmel bag Svanemølleværket.
Herfra føres vi ind i et stort salgsområde med forskelligt sand og grus, der tårner sig op som små bjerge mellem store betonmure under åben himmel.
Le G. Bistaki excellerer specielt i udforskning af materialer i kombination med krop og rum.
Allerede mens vi står på Kalbrænderiløbskaj, bliver vi ledt på sporet af, at materialet, der skal undersøges i denne forestilling, er majskorn.
For mellem deres ækvilibristiske jongleren med skovle kaster de fire mænd på kajen rundt med store tunge sække, der ligesom prinsessens pose i H.C. Andersens »Fyrtøjet« efterlader tydelige spor fra et lille hul.
Lyden af majkornene spiller med
Det magiske er, hvordan forestillingens mængder af majskorn det ene øjeblik kan ligne knasende tørt grus for det næste at ligne et vandfald. Med fejekoste forvandles et stort billedtæppe af majs til en labyrint, der siden bliver til en danse- og kampscene.
Hele tiden er lyden af majskornene en vigtig medspiller.
Majs kan selvfølgelig også spises, og på slutdestinationen ser vi mændene hælde majskorn ned i deres T-shirts og blive til tykvommede latinlovers, der folder sig ud i mavedans, inden de i typisk mandlig tisseposition med ryggen til publikum tømmer majsen ned i spande.
Også slutindslaget, hvor mændene med majsfyldte sorte plastikposer anbragt på hovedet træder i karakter som stolte spanske toreadorer, er herligt. Men stolthed, glans og drømme forsvinder hurtigt, når en picador med kniv punkterer poserne, og mændene segner opgivende om til tonerne af »Rex tremendae« fra Mozarts »Requiem«.
En fantasifuld, enkel og konsekvent forestilling med Nordhavn som en velvalgt ramme.
Hvad: »The Baïna Trampa Fritz Fallen« på Metropolis Festival.
Hvem: Le G. Bistaki.
Hvor: Kalbrænderiløbskaj 2, Nordhavn, sidste dag 14. august.
